Skive

Af Mogens Flyvholm

Berlingske satte i går fokus på mediernes brug af eksperter. Paradoksalt nok var indgangen, at man spurgte to eksperter - Erik Albæk, der er professor på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet, og Mark Ørsten, der er lektor i journalistisk på RUC - om deres holdning til mediernes brug af eksperter.

Men det paradoksale i det forhold er dog intet at regne mod den reaktion, der er kommet fra Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis medlem af EU-parlamentet.

Morten Messerschmidt finder det er så alvorligt, at der er »politiserende eksperter« og eksperter, der udtaler sig om noget, de ikke har forstand på, at der må lovgives om mediernes brug af eksperter. Messerchmidt forestiller sig, der skal indføjes et afsnit i Medieansvarsloven om brug af ekspertkilder. At forslaget støttes af Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus, fuldender galskaben, for galskab er det.

Medierne er sikret en ret til frit at skabe deres indhold. Vi har en grundlovssikret ytringsfrihed, men ingen frihed er en frihed, hvis den ikke også er forbundet med ansvar. Derfor loven om mediernes ansvar, der dog ikke udelukker, at et medie ikke også kan blive anklaget efter injurielovgivningen. Det er godt, at ytringsfrihed - den frie ret til at skabe indhold - kobles sammen med ansvar.

Når Morten Messerschmidt vil lovgive om mediernes brug af eksperter, betyder det reelt, at han på forhånd vil have sat grænser for et bestemt indhold eller udelukke bestemte personer fra at ytre sig. At lave retningslinjer for brugen af eksperter kan ikke opfattes på anden måde.

Der er en tendens til, at medierne bruger mange eksperter. Er eksperterne ikke deres opgave voksen, får det selvfølgelig betydning for kvaliteten af det indhold, der er i et givent medie. Men det kan man ikke lovgive om.

Et eksempel, der kan illustrere det groteske i forslaget: Indfører man retningslinjer for brug af eksperter, måtte det eksempelvis også gælde brugen af de mange eksperter, DR og TV 2 har indkaldt til at kommentere de forskellige OL-konkurrencer. At forestille sig, at valget af en ekspert til at kommentere bueskydning for kvinder skulle være underlagt Medieansvarsloven, er så langt ude, at man godt kan skyde en hvid pil efter hele forslaget.

Ingen stiller krav om, hvad Morten Messerschmidt kan udtale sig om som politiker, og han kan ikke gøre krav på, at alle er enige med ham. Det samme gælder for medierne. Det er også en måde at definere ytringsfrihed på.