Skive

De radikale lytter også til økonomer, lyder det, og det radikale præg på regeringsgrundlaget dokumenterer det også. Partiet har gjort det klart, at skal velfærden sikres, er det nødvendigt med reformer. I regeringens 2020-målsætning indgår det således, at arbejdsstyrken skal øges med 180.000 personer, og for at øge arbejdsudbuddet er det nødvendigt med reformer.

Så vidt så godt.

Nadeem Farooq, den radikale arbejdsmarkedsordfører, er økonom, og da han i torsdags udtalte til Jyllands-Posten, at et øget arbejdsudbud ville lægge et pres på de danske lønninger, og at det også ville være med til at bevare danske job, kom det nærmest bag på et par socialdemokrater og Enhedslistens Per Clausen. Et øget arbejdsudbud skulle slet ikke ses i den sammenhæng. Der måtte være tale om en svipser fra den radikale ordfører.

Marianne Jelved, den radikale gruppeformand, måtte så rykke ud blandt andet i Politiken, og noget halvhjertet - for alvorligt kan hun ikke have ment det - måtte hun så forklare, at der var tale om en svipser. Et øget arbejdsudbud havde ikke til hensigt at trykke de danske lønninger. Dog måtte hun medgive, at hvis man slog op i en økonomisk lærebog, kunne man godt finde en beskrivelse af denne sammenhæng. Og denne sammenhæng er helt naturlig for økonomer, for kommer der et øget udbud af en vare, så falder prisen. Er der tale om et øget udbud af den vare, der hedder arbejdskraft, ja, så vil det også have en effekt på prisen. Når vi taler om prisen på arbejdskraft, så er det lønnen, vi taler om.

Nadeem Farooq forklarede, at hans udmelding var »en kommunikationsunøjagtighed«. På sin vis er det en yderst præcis beskrivelse af situationen. Kommunikationsunøjagtigheden var jo, at Nadeem Farooq med sin baggrund som økonom drog den faglige og saglige konsekvens af ønsket om et øget arbejdsudbud, og det var ikke en heldig politisk kommunikation. Hverken de to andre regeringspartnere eller Enhedslisten ønskede jo at se et øget arbejdsudbud underkastet den økonomiske teori om udbud og efterspørgsel.

Det er fornuftigt at lytte til økonomer og tilrettelægge en økonomisk politik derefter, hvis man også forstår økonomerne. Både Nadeem Farooq og Marianne Jelved synes at have forstået økonomerne. Viser det sig, at »svipseren« ikke var en »svipser«, men at et øget arbejdsudbud på sigt vil betyde, at danske lønninger bliver mere konkurrencedygtige, kan man vel leve med det, skønt det skal være usagt i dag.

MF