Bankfilialer lukker på stribe
Lørdag d. 04-08-2012 kl. 04:52
Der er blevet luget kraftigt ud i antallet af bankfilialer i Salling i løbet af sommeren. Således har Spar Nord valgt at lukke sin afdeling i Jebjerg, mens Sparbank har drejet nøglen om i Breum og Jebjerg. Samtidig har Den Jyske Sparekasse reduceret åbningstiden i de tre tidligere Spar Salling-filialer i Thise, Ramsing og Lihme.

Fra alle tre pengeinstitutter lyder den samme forklaring: Der er ikke længere det samme behov for de små filialer i landsbyerne.

- Kunderne efterspørger simpelthen ikke i samme grad som tidligere en lille lokal filial. Mange ting foregår jo via nettet og telefonen i dag, så teknologien har i et vist omfang overhalet behovet for fysisk tilstedeværelse, forklarer Lars Thomasen, der er direktør i Spar Nord Skive.

Han lægger dog ikke skjul på, at det er forbundet med en vis vemod, når der skal lukkes mangeårige filialer. Især når der som i Spar Nords tilfælde er tale om en afdeling, som for få år siden husede hovedsædet for den daværende Sparekassen Midt Vest, som i 2006 fusionerede ind i Spar Nord.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk