Lørdag d. 04-08-2012 kl. 08:56
Stjernen Jakob Fuglsang blev akkurat ikke vinder af Nr. Søby CKs gadecykelløb i Skive fredag aften.
Et tusindtalligt publikum rundt langs ruten i den indre by så i stedet 21-årige Kristian Haugaard fra Trefor-Cycling holdet vinde - med et par sekunders margin til Radioshack-rytteren, som de fleste nok var mødt frem for at se.
Arrangørerne fik en perfekt aften, stort set vindstille, tørt og med liv og jazz-musik i gaderne og udendørs servering, hvor det faldt for.
Ind på tredjepladsen kom Martin Pedersen fra Team Onfone Christina Watches.
Mere om løbet i mandagens sportssektion, som vil være på 12 sider. |