Mange fisk i åen
Søndag d. 05-08-2012 kl. 18:00
Fiskerne står tæt langs Skive og Karup Å i disse måneder. Den våde sommer har nemlig fået masser af havørreder til at svømme op i åen for at gyde, fortæller formanden for Lystfiskerforeningen for Skive og omegn, Holger Riis-Jensen.

- Der er rigtig mange havørreder i år, og det har selvfølgelig fået en del lystfiskere ud langs åen. For det er jo noget sjovere at fiske, når man også fanger noget, erkender Holger Riis-Jensen.

Mens mange danskere i år har sukket over en våd og kølig sommer, kan de lokale lystfiskere altså glæde sig. For ligesom en tør sommer dræner åen for både vand og fisk, gør en våd sommer nemlig det modsatte.

- Når der er meget vand i åen, kommer der også mange fisk. Og samtidig er der også meget mere rent vand i både åen og fjorden i år, fordi sommeren ikke har været så varm. Det betyder alt sammen bedre vilkår for fiskene, forklarer Holger Riis-Jensen.

De mange havørreder svømmer i løbet af sommeren op i åen for at gyde i ferskvand og vender først tilbage til fjorden omkring februar, fortæller lystfiskeren. Derfor er der også de kommende måneder god mulighed for at gøre en god fangst, inden sæsonen slutter den 31. oktober, vurderer han.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk