Skive

I mere end 40 år har Danmarks mange landsbyer og landdistrikter kæmpet for at bevare bosætning, arbejdspladser, håndværk og småindustri, nærbutikker, landsbyskolen, børnepasning, ældrepleje, foreninger, forsamlingshus, folkeligt fællesskab, medbestemmelse, frivillighedskulturen m. m.

I mere end 40 år har Danmark været opdelt i landzone og byzone. I landzonen var kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Det var i byzonen al udvikling skulle ske. Landzonen var en afviklingszone. Byzonen en udviklingszone.

Årsagen hertil er kommunalreformen med by- og landzoneloven (planloven) i 1970. Den politiske opfattelse i tresserne var, at velfærdssamfundet, der stod for døren, kun kunne skabes i bysamfund, hvor folk boede tæt. Ikke på landet med en spredt bebyggelse.

Men landsbybeboere har ikke villet overgive sig. De har utrætteligt kæmpet for deres overlevelse og for retten til at være på landet. Og pressen har vedholdende fortalt om kampen.

Og endelig lysner det. Folketingets politikere erkender i dag, at landbefolkningen på en million beboere også skal have en fremtid.

Samtidig ser vi et positivt samarbejde mellem kommunalpolitikere, beboerforeninger, borgerforeninger, lokalråd og landsbyråd om vækst og udvikling i kommunens landsbysamfund. Der skal ske mere bosætning. Mange familier vil gerne flytte på landet for at få en »blødere velfærdstilværelse« med dyr og natur, rolige omgivelser, et aktivt foreningsliv, indflydelse på egen hverdag, et folkeligt fællesskab m. v.

Og der kan i vore landsbyer og landdistrikter skabes mange nye arbejdspladser Der skal satses på fibernet, håndværk og småindustri, f. eks. med opstart i de mange tomme landbrugsbygninger.

Også ferieboliger kan etableres i de ledige bygninger på landet. Disse ligger ofte naturskønt ved skov og strand, må lejes ud hele året, kan styrke turismen og forlænge turistsæsonen.

Landsbyerne har en fremtid.

Carsten Abild

Strandvejen 50

5450 Otterup

»Landsbyerne i Danmark«

(formand)