Weekend med flere færdselsuheld
Mandag d. 06-08-2012 kl. 12:14
Det var ikke helt ufarligt at være trafikant på Skive-egnen i weekenden, hvor politiet registrerede tre færdselsuheld, der heldigvis alle var uden det, politiet kalder for alvorlig personskade.

Fredag morgen måtte en 48-årig kvinde fra Vinderup ikke desto mindre køres i ambulance på sygehuset efter at være blevet påkørt bagfra af en anden personbil, da hun på Struervej mellem Vinderup og Struer skulle svinge til venstre ind på en grusvej. Bilens 40-årige chauffør fra Viborg overså ifølge politiet, at kvinden skulle svinge til venstre.

Lørdag aften kørte en 33-årig mand fra Skive i grøften på Nørre Boulevard nord for Skive, da han ville overhale en anden bil. Måske var akvaplaning en faktor ved uheldet, men politiet har efterfølgende sigtet ham for spirituskørsel. Hverken den 33-årige eller et barn, som var med i bilen, kom til skade, oplyser politiet.

Det tredje uheld var et solouheld, der skete søndag klokken 17.51 på Vinderupvej i Sevelsted. Her kørte en udenlandsk mand med adresse i Danmark i grøften med flere passagerer i bilen. Ingen kom ifølge politiet til skade, men føreren blev sigtet for at køre bil under indflydelse af alkohol og/eller medicin eller narkotika, fortæller Jørgen Poulsen fra lokalpolitiet i Struer.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk