Kæmpestore unger indtog midtbyen
Mandag d. 06-08-2012 kl. 06:41
De var ikke bare store – rigtig store – men det var også nogle ganske uregerlige spanske familiemedlemmer, Skives gågader fik besøg af under fredagens gadeteater.

Babyen forlod hurtigt barnevognen og kravlede respektløs op i Bjørn Nørgaards vandkunst ved Tøjeksperten til blandet fryd og skræk hos de rigtig mange børn og voksne, der fulgte løjerne.

En hollandsk turist meldte sig som redningsmand og hentede babyen ned - men blev straks indlemmet i familien som den savnede papa. Imens løb de kæmpestore cyklende brødre ind i mange butikker. Og de kom ud med både is, bananer, flæskesvær, øl fra Jægerkroen - og hotdogs fra Pølse-Rie.

De var som en sæk lopper, selvom de kun var tre børn. Og den kæmpestore mama med den kæmpestore barnevogn – hvor der det meste af tiden kun lå en højttaler i, fordi baby stormede rundt blandt publikum – havde mere end svært ved at holde styr på dem. De flere hundrede børn og voksne, der ved de to forestillinger fulgte med skuespillergruppen, tilkendegav tydeligt, at de fandt, det var alle tiders underholdning.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk