Rådsnare mænd får dusør af politiet
Tirsdag d. 07-08-2012 kl. 12:02
Lokalpolitiet i Skive har givet to mænd en dusør på 500 kroner hver som påskønnelse af deres indsats i filmudlejningsbutikken Blockbuster i Skive torsdag aften i sidste uge.

Der er tale om en 28-årig oversergent fra Skive Kaserne og en 37-årig mand fra Skive, som tilfældigvis befandt sig i butikken, da en 30-årig, fuld og muligvis også psykisk syg mand optrådte aggressivt og voldeligt over for andre kunder, hvoraf en blev skubbet ind i nogle hylder med film.

De to mænd fik den 30-årige passiviseret og holdt ham fast, indtil en politipatrulje nåede frem. Den 30-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og anbragt i detentionen natten over.

- Det er flot, at de to går ind og laver en passivisering og tilbageholder manden, så der ikke sker yderligere overgreb på nogen. Den slags vil vi gerne påskønne, siger politikommissær Niels Peter Olesen fra lokalpolitiet i Skive som forklaring på dusøren.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk