Fagforening og -forretning
Onsdag d. 08-08-2012 kl. 11:36
Denne sommer har store dele af pressen og nogle politiker brugt »agurketid« på lønmodtagerfjendske synspunkter i forbindelse med en faglig konflikt på en restaurant i Vejle.

Men jeg mener også at Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, bryder en gammel tradition, hvor Folketinget og regeringen normal har undladt at blande sig i arbejdsmarked konflikter.

Men i pressens iver på sensation, har tit medført at de glemmer gældende fagretslige regler. Regler for hvordan arbejdsgiver og lønmodtager organisationer i over 100 år i fred og fordragelighed har sikret ro på de danske arbejdspladser.

Men jeg fornemmer også, at mange har svær ved at skelne imellem de gamle kendte fagforeninger og de gule discount fag-forretninger. Det er også uheldigt at mange sammenligne medlemspriser for et medlemskab af en normal fagforening og de gule forretninger.

I det følgende vil jeg gennemgå og beskrive forskellen på de opgaver en fagforening, som f.eks. Dansk El-Forbund, og de alternative gule discount »fag-forretninger« løser for deres medlemmer.

A-kasse kontingentet er stort set ens hos de almindelige fagforeninger og hos de billige gule forretninger. Den månedlige A-kasse kontingent ligger på ca. 465 kroner, hertil kommer for »nogen«, efterlønsbidraget på 460 kroner pr. måned. Begge beløb er fuld fradragsberettet i skatten.

Men derimod er der stor forskel på den faglige kontingent, f.eks. er den samlede faglige kontingent til driften af de lokale afdelinger og forbundskontoret i Dansk El-Forbunds på ca. 450 kroner pr. måned.

Hvorimod de gule discount forretninger næsten ingen faglige opgaver løser. De kan derfor nøjes med at opkræver 50-100 kroner pr. måned. Prisforskelen skyldes med andre ord, der er tale om to forskellige produkter. Det faglige kontingent kan delvis fradrages.

I de senere år har de såkaldte »gule fagforretninger« i store annoncekampagner lokket med billige medlemskaber, som alternativ til de etablerede og gammelkendte faglige organisationer/fagforeninger. Men jeg er bange for at mange ikke er klar over forskellen, hvis de vælger et medlemskab af en »gul fagforretning«.

Der er i virkeligheden tale om private virksomheder, der benytter en falsk varebetegnelse, da de ikke kan sammenlignes med de etablerede fagforeninger. De er mere en »fagforretning«, der fokuserer på et A-kasse medlemskab og kun tilbyder minimal juridisk bistand.

Hvem er de gule fagforeninger? Begrebet »de gule« stammer fra 1887 i Frankrig, de var en alliance mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne, der agiterede for samarbejde i mellem klasserne. Begrebet blev oprindeligt brugt af de gule selv, da de etablerede alternative fagforeninger. Ved faglige kampe blev ruderne tit kunst, i de bygninger hvor strejkebrydere opholdt sig, herefter blev vinduerne klistret til med gult papir.

I Danmark i dag bruges betegnelsen ”de gule fag-forretninger” om Det Faglige Hus og Kristelig Fagbevægelse (Krifa), der ene og alene ønsker at tjene penge. Hvorimod de etablerede fagforeninger er demokratiske opbyggede organisation der følger regler og hovedaftalen - arbejdsmarkedsgrundloven - med arbejdsgiverne. Der sikre at lønmodtagerne og arbejdsgiverne har retten til at organisere og forhandle overenskomster og til gengæld må de arrangere lovlige strejker og lockouter som kampmiddel.

Hvem er Kristelig Fagbevægelse (Krifa)? Krifa beskriver ofte sig selv som uafhængig, men de støtter i virkeligheden kirkelige projekter med penge de tjener på medlemskontingenter. Således går en del af Krifas 215.000 kunders kontingentkroner til kirker, daglige morgenbønner og udbredelse af kristne budskaber.

Samtidig er hovedparten af Krifa`s ledelsen med i kirkebevægelser. Og i deres centralledelse eller bestyrelse er der ikke adgang for muslimer og andre, der ikke har et kristent livssyn.

Egentlig burde det være mere tydeligt for deres medlemmer. Da jeg mener medlemmerne har krav på at kende varen og vide, hvordan det indbetalte kontingent bruges. Nye medlemmer får således ikke særlig meget at vide om Krifas kristne tilhørsforhold, de har bevidst nedtonet deres kristne ståsted og fokuserer i stedet på et budskab om, at de er billigere. Men det er ikke ensbetydende med, at de er blevet mindre kristne. Det er bare ikke et godt konkurrenceparameter, når de ønsker at tiltrække nye medlemmer.

Løn og arbejdsvilkår er i de sidste 100 år blevet forhandlet og aftalt for at sikre ordnede arbejdsforhold, den såkaldte ”Danske model” som den i daglig tale kaldes. Det er således arbejdsgiverne og lønmodtagerne der selv er ansvarlige for deres løn og arbejdsvilkår. Vi undgår derved at politikerne blander sig.

Det er imidlertid kun medlemmer af de traditionelle fagforeninger, som f.eks. Dansk El-Forbund, der forhandler overenskomster og skaber resultater for deres medlemmer.

Vi sikrer gennem det fagretslige system at tvister og uenighed løses uden at belaste de civile domstole. Hvorimod medlemmer af de gule discount forretninger ingen indflydelse har på opståede tvister og uenighed.

Vi sikrer grund- og efteruddannelser for medlemmer. Dansk El-Forbund er tillige sammen med arbejdsgiverne ansvarlige for lærebøgerne, der bruges på ved grund- og efteruddannelserne. De gule »fagforretninger« beskæftiger sig ganske enkelt ikke med grund- og efteruddannelser. Endvidere afholder Dansk El-Forbund som andre faglige organisationer faglige møder og producerer litteratur til medlemmerne inden for faget.

Dansk El-Forbund har i øvrigt også nedsat fagligt kontingent for arbejdsløse og langtidssyge medlemmer, og det tilbyder de gule fagforretninger i hvert fald ikke.

Som medlem af et traditionelt fagforbund har man også mulighed for at påvirke de mange forskellige overenskomstforhandlinger og ved urafstemninger.

De rigtige fagforeninger sikre endvidere et sikkert arbejdsmiljø, ved at der vælges tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.

Der er således stor forskel på en rigtig fagforening og de gule »forretninger«. Jeg mener ganske enkelt de gule »forretninger« med god grund kan beskyldes for »annoncefusk«, da de i deres store annoncer direkte sammenligne deres A-kasse kontingenter med vore A-kasse- og faglige kontingenter, men det kan man jo ikke, da det jo ikke er den samme vare der tilbydes.

Der er selvfølgelig sammenhæng mellem pris, indhold og kvalitet. De gule A-kasser markerer sig kraftigt med discountpriser, hvorimod de rigtige fagforeninger altid prioriterer en kompetent og faglig A-kasse. Vi kender vore medlemmer der bliver ledige eller kommer på sygedagpenge.

Resultater kommer ikke af sig selv, - men ved fællesskab og sammenhold kan vi skabe resultater.

Knud Egon Poulsen

faglig sekretær i MidtVest

Dansk Elforbund

Rødtjørnvej 25

Herning
Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk