Onsdag d. 08-08-2012 kl. 20:51
Det var en kamp, Skive IK burde have haft totalt styr på, da FC Fyn onsdag aften var på besøg på Sparbank Arena. Men det var kun i de sidste 15 minutter, skibonitterne fik lagt et nævneværdigt tryk på oprykkerne - og det blev modstået.
Derfor endte det hele 1-1. Jesper Henriksen bragte SIK foran efter et fælt drop i 26. minut, og så udlignede Michael Præst efter hjørnespark 10 minutter senere.
Chance- og spillemæssigt var kampen en kop te nærmest uden smag. En voldsomt tynd omgang, som ingen af holdene fortjente at trække sig ud af med alle 3 point. Og dermed er SIK fortsat på en nedrykningsplads, nu efter tre af 33 spillerunder. |