- Vi skal holde FC Fyn under os
Onsdag d. 08-08-2012 kl. 10:47
I en række med seks fuldtidsprofessionelle hold, da skal Skive IK være på lur efter de mandskaber, som man har en reel mulighed for at holde under sig i stillingen, og her falder oprykkerne fra FC Fyn som nogen af de første i øjnene.

Fynboerne, der gør comeback efter en enkelt sæsons fravær fra 1. division, har dog åbnet den ny sæson med resultater, der aftvinger respekt - og det har SIK-træner Michael Hansen bemærket.

- De var nede med 3-0 mod Lyngby og fightede sig tilbage til 3-2 - og senest mod HB Køge var de bagud to gange, og fik alligevel 2-2 i sidste minut. De spiller deres chance, siger Hansen i en kamptæt periode, hvor opgørene ligger såvel søndag som onsdag.

- Vi skal dels forsøge at finde og opbygge en akse, dels skal vi fordele slitagen, og så skal vi efter lussingen i Vejle forsøge at genfinde vinderkulturen fra foråret, siger Hansen, der bortset fra Christian Thyboe-Thomsen har frit valg på alle pladser.

- Vi ved, hvad vi skal holde øje med hos FC Fyn - duelspillet, og deres standard-situationer, som vi dels helst skal undgå, dels være skarpe, når de alligevel opstår. Endelig skal vi selv være optimalt skarpe på den »sidste tredjedel« - altså deres målfelt og omegn, siger Michael Hansen, der håber, at de næste »tre-fire kampe vil give et par sejre«.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
Sport øvrigt:

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk