Skive

Den første september træder loven om randzoner i kraft. Så er det slut med at pløje tæt på søer og vandløb. Sommerens heftige debat om randzonerne har først og fremmest handlet om de mange fejl, som er i de kort landmændene har fået - om loven krænker landmandens ejendomsret - om det er fair, at andre skal kunne færdes i randzonerne - og om kompensationen til landmanden nu er høj nok.

Så heftig har debatten været, at man helt glemmer, at beslutningen om randzoner er et helt nødvendigt miljøtiltag, for at Danmark kan leve op til EU´s vandrammedirektiv.

Fødevareministeren har over sommeren måttet lægge øre til mange klager over, at hun med loven ødelægger den enkelte landmands mulighed for at blive på sin gård, men ideen om randzoner er ikke hendes alene.

Det var et flertal i Folketinget, som med vandmiljøplanen i 2004, indførte ti -meters dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer som et frivilligt miljøtiltag, og da den borgerlige regering skulle følge op på vandmiljøplanerne, kom kravet om randzoner med i lovpakken Grøn Vækst. Regeringens ønske var nu, at randzonerne skulle medvirke til reduktion af landbrugets forurening med fosfor, kvælstof og sprøjtegift, og nu var det et krav - ikke en frivillig sag - for landmanden at udlægge randzoner.

I dag ser politikerne også randzonerne som en delvis kompensation for de naturarealer, som forsvandt, da landmændene pløjede brakmarkerne op. Selvom de 50.000 hektar randzoner kun udgør under to procent af det samlede danske landbrugsareal, så vil de nye, udyrkede arealer langs vandløbene kunne skabe hårdt tiltrængte grønne passager mellem naturområderne i det åbne land.

Politikere, landbrug og naturorganisationerne er enige om, at det er bedst at målrette miljøkravene til de områder, hvor der er størst gevinst for naturen. Og randzoner er netop et målrettet krav, fordi det giver en miljøgevinst på nogle af vores mest sårbare områder: Ådalene og de våde eng-områder - som faktisk også er de arealer, der er mest besværlige for landmanden at dyrke, og som oftest rammes af oversvømmelser.

Så på naturens vegne vil Danmarks Naturfredningsforening gerne sige tak for 50.000 hektar ny natur langs vandløb og søer, som både beskytter vandmiljøet og skaber værdifulde grønne passager til glæde for planter, dyr og alle de, der gerne vil gå en tur langs åer og vandløb i landbrugslandet Danmark.

Med venlig hilsen

Jan Jensen,

formand

DN Skive-Salling

Huginsvej 37

7800 Skive

Ole Primdahl,

formand, DN Holstebro

Vindelevgård 192

7830 Vinderup