Olesens aften i Odder
Mandag d. 13-08-2012 kl. 11:12
For en måned siden var der ikke mange uden indsigt i Kasi-Jespers økonomi, som havde fantasi til at forestille sig, at Skive fH ville overtage pladsen i Ligaen for konkursramte AG København.

Og der var næppe heller mange, som havde fantasi til at forestille sig, at forsvarsspecialist Lars Olesen (her med nummer 20 på ryggen) nogen sinde ville blive topscorer i en kamp. Ikke fordi han er nogen dårlig spiller - men hans bidrag igennem en håndfuld sæsoner har primært bestået i at forhindre modstanderne i at score, og så er han en gang hver anden kamp tonset fremad i et kontraløb og blevet noteret for en enkelt scoring.

Men fredag aften i Odder var det Olesen, som blev den feterede topscorer i SfH’ernes første træningskamp under ledelse af den nye træner, Simon Sørensen.

Opgøret blev tabt 27-28 - Olesen scorede seks gange fra stregen - men skibonitterne havde ført det meste af opgøret og så generelt fine ud, mener træneren.

- Det var en udmærket start, vi fik. Alle fik lov til at spille, og vi fik de nye prøvet af. Og de ting, vi skulle have fokus på, fik vi fint kørt igennem, siger Simon Sørensen.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
Sport øvrigt:

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk