Støttekoncert er opgivet
Onsdag d. 15-08-2012 kl. 11:43
Der bliver ikke meget musik, fest og festivalstemning med udsigten til en tom scene.

Fodslæbende musikere er årsag til, at Skive Festival må opgive at arrangere den støttekoncert, der ellers blev lanceret som sensommerens redningsplanke for festivalen.

Mange var klar til at arbejde gratis, at opstille en fuld festivalplads og sætte rammerne for en festdag, der skulle have til formål at betale musikere, leverandører og andre kreditorer med penge i klemme efter dette års festival.

Det oplyser formand for Skive Festival Klub, Henrik Kirketerp-Møller, Skive.

- Desværre må vi konstatere, at på trods af den fornemme opbakning til en støttekoncert fra leverandørside, så bliver støttekoncerten ikke til noget. Alle de fysiske rammer for en vellykket koncert er på plads, men der mangler en vigtig ting - og det er musikken. Vi har været i dialog med alle de større bureauer, og de har desværre pænt takket nej til at deltage, og det endda selvom vi har tilbudt at dække deres omkostninger - og mere til, siger Henrik Kirketerp-Møller.

Han tilføjer:

- Det er ærgerligt, at det flotte initiativ dermed falder til jorden. Da der således ikke ser ud til at komme en indtægt fra en støttekoncert, vil vi arbejde videre med de øvrige tiltag, som vi håber kan hjælpe med at holde liv i Skive Festival.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk