Sandbaner på vej i Roslev
Torsdag d. 16-08-2012 kl. 14:03
De korte, grønne græsstrå er på et 3000 kvadratmeter stort areal af boldbanerne i Roslev erstattet med kornet, hvidt strandsand. Eller i hvert fald på vej til at blive det. For i disse dage er Salling Entreprenørfirma A/S i gang med fylde cirka 1000 kubikmeter sand i og jævne det ud over det, der skal blive til boldbaner for Beach Volley, Beach Soccer og Beach Handball.

Tidligere på året tog Mads Wiene fra håndboldklubben HRH 74 initiativ til sandbanerne i Roslev, fordi han var fascineret af strandudgaven af håndbold. Håndbold i strandsand har allerede vundet en del frem med kredsmesterskaber og lignende, og fodbold med sand under fødderne er også stærkt på vej frem.

Finansieringen er sket ved hjælp af midler fra Lokale- og anlægsfonden, Landsbyudvalget og LAG, og derfor er der sidst i denne uge seks beach handball-baner, to beach soccer-baner og fire beach volley-baner klar til brug. Derefter skal der sættes mål op til både fodbold og håndbold, og der skal anskaffes mobile standere til volleynettene.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk