Klar til kamp for festival i 2013
Torsdag d. 16-08-2012 kl. 11:02
Med aflysningen af sensommerens støttekoncert for Skive Festival står det klart, at fremtiden for den årlige fest i juni, som mange anser for at være blandt de stærkeste kort i markedsføringen af egnen, fortsat er usikker.

- Vi vil arbejde videre med de øvrige tiltag, som vi håber kan hjælpe med at holde liv i Skive Festival, siger Henrik Kirketerp-Møller, Skive, der er formand for Skive Festival Klub, der arrangerer festivalen.

Han vil ikke sætte præcist beløb på festivalens gæld, men allerede i juni kunne Henrik Kirketerp-Møller konstatere, at der »ikke er penge til at betale alle kreditorer«. Og derfor standsede festivalen sine betalinger.

Ophavsmanden til ideen om et støttearrangement var direktør Kim Godiksen, Godik i Brovst, der har omkring 900.000 kroner til gode efter dette års festival i Skive. Og han er skuffet:

- Jeg forstår slet ikke noget. Musikerne har tjent masser af penge på Skive Festival i over 15 år, fastslår Kim Godiksen.

Om Skive Kommune skal til kassen for at hjælpe Skive Festival, som kommunen i to omgange har kautioneret for, afviser Henrik Kirketerp-Møller at svare på.

- Det er alt for tidligt at sige noget om det. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan for at der også skal være Skive Festival i 2013, fastslår formanden.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk