Søndag d. 26-08-2012 kl. 16:57
Skive IK var kun en slat af tillægstiden fra at hente et point i topopgøret mod FC Vestsjælland på Slagelse Stadion søndag eftermiddag.
Jacob Andersen havde udlignet med seks minutter igen, da han steg til vejrs og headede Mikkel Buurs hjørnespark i nettet, men SIK-defensiven svigtede i det 90. minut - et indkast blev aldrig clearet, og så huggede FCV’s Nikolaj Hansen til.
SIK forsvarede sig bravt kampen igennem, men værternes sejr var fortjent. FCV havde langt det meste spil og de fleste muligheder i løbet af opgøret. |