KCL har atter overskud
Tirsdag d. 28-08-2012 kl. 11:49
Efter den første halvdel af 2012 ser den økonomiske fremtid fortsat lys ud for Skive-egnens kulturelle flagskib, Kulturcenter Limfjord (KCL) i Skive.

Den erhvervsdrivende fond Kulturcenter Limfjord har efter årets første seks måneder et resultat før skat på 1.008.490 kroner.

Der var budgetteret med et noget mere beskedent overskud på 454.506 kroner, og det tilsvarende tal for 2011 var på 1.163.000 kroner efter afskrivninger.

Ifølge KCL-direktør Bent Mølgaard, der tiltrådte i april i år, er der god brug for pengene i KCL:

- Der afventer en beslutning om næste trin af investeringer i at gøre KCL til et af Danmarks grønneste kulturcentre samt andre investeringer i nye tiltag. Overskuddet vil blive reduceret hen over de kommende to kvartaler, men det er fortsat nødvendigt med en god indtjening for at kunne holde KCL up to date, fastslår direktøren.

Han peger på, at kulturcentret flere steder har brug for kærlige hænder:

- KCL bygger på efterhånden meget gamle bygninger, der er opstået hen ad vejen ved knopskydning - og vedligeholdelsesomkostningerne og renoveringerne for at få alt gjort energivenligt og økonomisk forsvarligt er store, siger Bent Mølgaard.

Selv om KCL har haft et bedre resultat end ventet, er det samtidig lykkedes at få foretaget en nødvendig renovering af taget på Skive Badeland.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk