Skives gamle rådhus er atter gult
Søndag d. 30-09-2012 kl. 16:57
I 24 år har Skives gamle rådhus fremstået med en svag lyserød farve. Nogle kaldte farven sovekammer-lyserød, da den i 1988 afløste en gul farve, der før prydede de pudsede mure.

Nu er det gamle hus fra 1848 atter gul på de tre sider, og det er ikke længere maling, men kalk med guld-okker, der giver rådhuset sin kulør. Man regner med, at rådhuset skal kalkes hvert sjette år.

Der har foregået en omfattende renovering af murværket, som var stærkt beskadiget, fordi huset har været malet med en kunstgummimaling. Malingen hindrede bygningen i at komme af med fugt, der kom inde fra. Huset kunne ikke »ånde«, og derfor ophobedes fugt i murværket, oplyser arkitekt i Skive Kommune, Justus Clemmensen.

Skaderne var nogle steder så store, at man ikke kunne nøjes med at fjerne laget af puds, men måtte også udskifte sten, fordi murværket var ved at forvitre. Specielt var gavlen mod syd/Thinggade meget ødelagt.

Men det gav problemer at få malingen fjernet, for den viste sig at være stærkere end pudset, og derfor måtte man nærmest hugge malingen af.

Også indvendigt i et af mødelokalerne er der kommet problemer som følge af det fugtige murværk. Der er skimmelsvamp i ydervæggene i rummet, der vender ud mod torvet og Thinggade.

- Vi fjerner nu limfarve og glasvæv, og så bliver væggene renset. Der kommer nyt puds, og så bliver der malet med en miljøvenlig maling. Lokalet kan tages i brug om ca. halvanden måned, fortæller Justus Clemmensen.

Nu mangler rådhusets vinduer at blive sat i stand og malet, og det samme gør den blå indgangsdør, men der er ikke flere penge, så det må vente.

Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Nominer din mor

>
Annonce:

Læs avisen online

Tid & sted

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk