Atomaffaldet - og kaninen op af hatten
Mandag d. 12-05-2014 kl. 10:22
Længe hed det sig at et mellemdybt depot i 30 meters dybde ville være det mest hensigtsmæssige til atomaffaldet på Risø. Men efter de 5 borgergruppers og borgmestres vedholdende argumentation for et mellemlager med cirka 50 ansatte, der har opsyn med affaldet i tørre omgivelser i sikrede bygninger, hiver myndighederne nu lejlighedsvis en kanin op af hatten, der hedder »overfladeslutdepot«, dvs. et terrænnært slutdepot.

Senest var det direktøren for Dansk Dekommissionering (DD), der på borgermødet i Skive sent i debatten - hvor talerlisten var lukket - hev kaninen op. En anden gang var det en ansat i Naturstyrelsen, der i august 2013 lancerede ideen og fortalte, at det kunne overvåges af »to mand og en hund«.Men if. myndighederne selv på en minihøring i 2005 kan et terrænnært slutdepot slet ikke lade sig gøre på grund af de 233 kg særligt affald, højaktivt omdefineret til langlivet mellemaktivt, andet langlivet mellemaktivt affald og langlivet affald blandet med kortlivet.

Og i 2004 spurgte Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) i forbindelse med et terrænnært depot : »Hvad med de mindre mængder langlivet affald?« Til et terrænnært depot + borehul udtalte SIS: »Kan muligvis modtage alt det danske affald.« Og om et mellemdybt depot sagde SIS: »Kan muligvis modtage alt det danske affald«.

SIS er den myndighed, der endeligt skal godkende slutdepotkonceptet. Samme SIS har til borgergrupperepræsentanter på et møde i marts 2013 i sundhedsministeriet sagt, efter hvad jeg har fået refereret fra to deltagere, at de aldrig vil godkende et mellemlager.

Forskellen mellem et slutdepot og et mellemlager er, at man med et slutdepot lader beholderne, betonbygningen og de omliggende jordlag klare at holde på affaldet. Efter nogen tid anses slutdepotet for glemt. Ind-og udsivning kan på sigt ikke undgås, oplyses det i COWI’s forstudie fra maj 2011.

I Frankrig har man et terrænnært slutdepot til kortlivet affald, dvs. affald med aktivitet i cirka 300 år. Det er Centre de Stockage de l`Aube (CSA).

CSA skal være under overvågning for at undgå udslip til miljøet i 300 år.

Herefter er depotet »banaliseret«, dvs. det kræver ikke længere overvågning. Til orientering er der ingen planer om overvågning af det kommende danske slutdepot.

En uafhængig fransk institution, Acro, der måler radioaktivitet, har ikke målt noget problematisk i forbindelse med slutdepotet CSA, men Mylène Josset fra Acro sagde dog til den franske avis Le Monde 17.12.2010, at det langlivede affald, der også er kommet i depotet, der har aktivitet ud over 300 år, udgør et problem. Dets henfaldsprodukter producerer andre grundstoffer, som er alfa-emittere, der er meget farlige, og som har en meget lang halveringstid.

Mylène Josset sagde også, at man ikke kan stoppe overvågning af slutdepotet om 300 år. »Om 300 år vil radioaktiviteten være 100 000 gange større end den naturlige radioaktivitet. Overvågningen skal således fortsætte i tusindvis af år.«Derfor er et dansk overfladeslutdepot/terrænnært slutdepot ikke en forsvarlig løsning, da myndighederne også har de 233 kg særligt affald, der skal deponeres. Det er affald med aktivitet i cirka 240.000 år. I Frankrig skal sådant affald og andet langlivet mellemaktivt affald i et dybt geologisk depot i 500 meters dybde, der endnu ikke er bygget.Mht. et mellemdybt depot i 30 meter, omtalt som det mest hensigtsmæssige til det danske affald, så er den dybde eller bare lidt dybere ikke tilstrækkelig for de 233 kg og det andet langlivede mellemaktive affald if. flere udenlandske eksperter, jeg har kontakt med. Det bør, hvis det skal slutdeponeres, ned i dybe geologiske depoter i mindst 500 meters dybde. Sådanne slutdepoter findes endnu ikke i verden, bortset fra et i USA til affald med transuraner fra den amerikanske hær.

De 233 kg kunne også komme i et borehul i 3-5 kilometers dybde, og det andet langlivede mellemaktive affald kunne komme i et borehul i 3-400 meter. Den dybde tales der ikke om i forstudiet.

Det er også meget dyre løsninger for den trods alt lille mængde langlivede affald på Risø, og derfor taler alt for et mellemlager, hvor man i mindst 100 år kan holde øje med affaldet. Vice- og forskningsdirektøren på det hollandske mellemlager Covra.nl anbefaler et mellemlager for det danske affald.

Med et mellemlager kan man gå i samarbejde med andre lande, der har en lille mængde højaktivt og langlivet mellemaktivt affald. Der eksisterer en arbejdsgruppe, ERDO Working Group, der arbejder på et fælleseuropæisk dybt geologisk depot i 500 meters dybde, men man skal finde et land, der vil huse det.

Det er også muligt, der i fremtiden kommer metoder til at uskadeliggøre det højaktive og det langlivede mellemaktive affald. Pt. hober det sig op rundt i verden, og der skal findes en løsning.

Det meste radioaktive affald på Risø har aktivitet i 300 år, og det skal nok kunne lade sig gøre at holde øje med det på et mellemlager. Mon ikke vores efterkommere foretrækker, at de har en valgmulighed i forhold til affaldet, fremfor det er gravet ned og sivet ud til deres miljø?

Anne Albinus

Vivaldisvej 17

7400 Herning
Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk