21-årig slynget 12 meter væk under ulykke
Mandag d. 09-01-2017 kl. 09:45
Af: Thue Grum-Schwensen

Blødninger i hjernen og brud på rygsøjlen er årsagen til, at en 21-årig mand fra Skive øjeblikkeligt blev overført til Aarhus efter en voldsom ene-ulykke søndag aften omkring klokken 22.20.

Siden ulykken har den 21-årige ikke været ved bevidsthed. Sådan var situationen i hvert fald tidlig mandag morgen.

Ulykken skete på Viborgvej ved Røgind. Politiet mener, at den 21-årige bilist ville svinge fra Viborgvej ind ad en indkørsel, men havde tilsyneladende for meget fart på, oplyser lokalpolitiet i Skive. En pårørende afviser dog over for Skive Folkeblad, at han ville dreje op ad indkørslen, fordi han var på vej på til sit arbejde i Bjerringbro,

Det står dog fast, at han mistede herredømmet over bilen, der kurede gennem et læhegn og videre ud på en mark, hvor den havnede på taget 57 meter ude på marken.

Derefter blev den 21-årige slynget omkring 12 meter væk fra bilen. Det var lokale, der opdagede ulykken og slog alarm.

Ifølge politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive tør politiet ikke vurdere, om den 21-årige er i livsfare.

- Men han er i hvert fald kommet meget alvorligt til skade, siger han. Opdateret klokken 21.40 med oplysninger fra den pårørende.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk