Hjerte-lungeorm breder sig: Få hunden testet, hvis du er i tvivl
Onsdag d. 11-01-2017 kl. 19:25
Af: Joan Thora E. Laurberg

- Vi råder hundeejere til, at hvis man er den mindste smule i tvivl, så skal man lade sin hund blive testet. Det er en relativt simpel og billig test, så det er ikke noget, man skal vente med.

Sådan siger dyrlæge René Hougaard Sørensen fra Roslev Dyreklinik om hjerte-lungeorm.

Han fortæller, at nogle hunde kan have ormene i sig uden at blive syge af det. Det videre helbredsforløb afhænger i høj grad af hundens immunsystem.

- Jeg tror, det er vigtigt, at man siger, at man kan teste en hund positiv, uden at den er syg. Det er først en sygdom i det øjeblik, kroppen ikke kan håndtere det, siger dyrlægen fra Roslev.

Mens Skive Dyrehospital fortæller om relativt mange tilfælde af hjerte-lungeorm på Skive-egnen, så er udbredelsen mere behersket i Roslev-området, vurderer René Hougaard Sørensen

- Det lyder, som om der er mange tilfælde af hjerte-lungeorm i Skive, og det kan godt passe med, at det er et større område end her ved Roslev, så der er flere hunde »klumpet sammen« ved Skive. På Roslev Dyreklinik finder vi jævnligt ormene, men det er ikke sådan, at jeg synes, vi har mange af dem.

På linje med Skive Dyrehospital lyder der også fra Roslev Dyreklinik en opfordring til hundeejere om at samle hundens efterladenskaber op:

- Det er opsamlingen, som stopper spredningen. Hvis de får lov at blive liggende, så er der en risiko for, at sneglene spiser dem, og på den måde kan smitten bæres videre til andre hunde. Så hvis man samler sin hunds lorte op, så undgår man, at de smitter, siger René Hougaard Sørensen.

- Folk skal ikke gå i panik. Det er ingen katastrofe, hvis testen er positiv. Hunden kan sagtens have nogle orm, som egentlig ligger der og sandsynligvis ingen skade gør. Men hvis så hunden bliver syg, og immunsystemet skal til at arbejde med noget andet, så bliver der pludselig plads til, at ormene kan begynde at yngle, og så kan det blive kritisk, konstaterer dyrlægen fra Roslev.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk