Slår alarm: Børn bruger stadig togskinnerne som legeplads
Torsdag d. 12-01-2017 kl. 10:21
Af: Pauli Vendelbo

For cirka halvandet år siden oplevede Lotte Hammerum fra Kjeldbjerg, at fire drenge på mellem seks og 10 år brugte perronen ved stationen i Stoholm og ikke mindst togskinnerne til at lege på.

Dengang forklarede hun, hvor chokeret hun blev over at se, at drengene løb frem og tilbage over togskinnerne, selv om det lød ud fra højttalerne, at der kom tog.

Men selv om der var fokus på problemet dengang, har det ikke fået de helt unge i Stoholm til at droppe legen på og omkring togskinnerne.

Tirsdag eftermiddag kom Jane Mølgaard Østergaard, Stoholm, kørende fra Nr. Søby-siden, og da hun kørte over togskinnerne tæt ved stationen, så hun to skoledrenge gå ved togskinnerne. Den ene gik på skinnerne, mens den anden gik lige ved siden af.

- Først blev jeg forskrækket, for jeg havde ikke forventet at se nogle komme derfra, og derfor bremsede jeg ned. Derefter tænkte jeg, at det er skræmmende, at nogle kan finde på det, siger Jane Mølgaard Østergaard.

Jane Mølgaard Østergaard har selv tidligere arbejdet på kontoret hos Arriva, og hun ved, hvor farlige tog kan være.

- Togene kan ikke bare sådan bremse. De kommer med høj fart, og som mor vil jeg have det meget skidt med, hvis mine børn brugte togskinnerne som legeplads, siger hun.

Tidligere har Arriva, der har tog, som hver time kører gennem Stoholm, givet udtryk for, at manglen på respekt for toget er et stort problem.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk