Nyt koncept i »Årets butik«: Modetøj og indretning samme sted
Mandag d. 06-02-2017 kl. 15:51
Af: Joan Thora E. Laurberg

Tirsdag får Skive en ny butik.

Eller: Tirsdag får Skive to nye butikker.

I al fald får kunderne i Skive nye muligheder.

Både Hollys Dollroom og Stylisht vil fortsat blive drevet som to selvstændige butikker.

Men Lis Heidi Foged, Stylisht, har lejet sig ind hos Mie Larsen, Hollys Dollroom i Nørregade, som nu viser sit modetøj i et lokale, der er nyindrettet og komponeret af Lis Heidi Foged.

- Vi vil gerne give kunderne i Skives gågade nogle nye muligheder. Det får de her, hvor de nu både kan se på modetøj og indretning til hjemmet, siger Mie Larsen.

Med ændringerne siger Lis Heidi Foged farvel til sin midlertidige såkaldte pop up-shop på Resenvej, hvor hun for knap et år siden åbnede lokaler med fokus på indretning.

- Vi har lavet en kombinations-butik med livsstil, indretning og mode, siger Mie Larsen.

- Alt inden for trenden siger, at man skal sætte sig sammen inden for butiksverdenen for at overleve internettet. Fordi man så kan give kunderne nogle oplevelser, hvor de virkelig kan blive inspireret. I og med at vi er i hver sin ende af designbranchen, kan vi nu lave nogle fede aftener for vores kunder, tilføjer Lis Heidi Foged.

- Det bliver noget kombi af tøj og indretning. Vi laver den første aften i løbet af foråret, indskyder Mie Larsen.

De aftener, der vil blive lavet for kunder i butikken, vil blive ekstra arrangementer udover de modeshow, Mie Larsen flere gange har gennemført i Skive Theater.

- For mig er det en god mulighed at komme til gågaden, hvor der kommer flere kunder. Samtidig er jeg i den situation, at jeg på grund af eksterne opgaver har været nødt til at lukke butikken i flere uger, og der kan vi nu supplere hinanden. Når jeg er hjemme, kan jeg aflaste Mie, siger Lis Heidi Foged.

- Når vi afholder ferie og fridage, så vil der altid være en ejer i butikken, som brænder for det, siger Mie Larsen.

Stylisht vil få et logo på vinduet, men navnet på butikken vil fortsat være Hollys Dollroom, som ved Skive Business Award-show for nylig blev kåret til årets butik.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk