Hvorfor er det så svært at være Glad i Skive?
Onsdag d. 15-02-2017 kl. 10:34
Jesper Elbæk har i tirsdagens avis et svar på mit læserbrev fra om mandagen. Og tak for det. Det er i sig selv positivt bare at få et svar, for her i byen sender man som regel sine tanker ud i den blå luft uden sikkerhed for, om de bliver hørt.

Hr. Elbæk konstaterer meget rigtigt: »Hr. Glad er ikke glad, forstår man«. Skønt jeg har hørt det ordspil hundrede gange før - allerede som dreng svarede jeg hver gang: »Den går på krykker i Aalborg« - så vil jeg svare med et: »Nej, rigtigt opfattet, det er han ikke«.

Og hvorfor så ikke det? Ja, det handlede mit læserbrev om, og jeg skal prøve ikke at komme med gentagelser.

Men lige en præcisering: Når jeg taler om »professionel museumserfaring«, tænker jeg naturligvis ikke på erfaringer som museumsansat, men om en politisk professionel indsigt i museernes liv, opnået ved, at man har erfaret deres dagligdag og deres problemer på nærmere hold. Og i den forstand er det jeg mener, politikerne mangler »professionel museumserfaring«.

I de adskillige årtier, jeg har været tæt på Kunstmuseet, er det for eksempel sjældent sket, at jeg har oplevet politikerne komme til stede ved museernes arrangementer. På trods af talrige opfordringer.

For politikerne synes museernes problemer faktisk udelukkende at være et spørgsmål om kroner og øre. Og selvfølgelig er økonomien et vigtigt område, men kun en del af indholdet i et ideelt museums-engagement.

Men måske vil disse yderligere forhold, der er væsentlige for museernes trivsel (og tillige for deres anseelse blandt andre museer!), blive taget op i den møderække, der er averteret mellem politikerne og Kunstforeningens bestyrelse.

Egentlig har det været svært at se en sammenhæng i de forskellige byråds tanker om museerne. Man har kunnet konstatere, at et nyt byråd har frasagt sig ethvert ansvar for, hvad det foregående byråd har foretaget sig, med ordene: »Det er ikke sket i min tid«. Og det er en af grundene til, at man har måttet begynde forfra på ny på ny på ny. Et fuldgyldigt politisk ansvar består vel i at lænke fortid og nutid sammen med den fremtid, man har en fælles opgave i at udforme. At skabe den sammenhæng, der betinger en fremdrift.

Men så ved jeg altså ikke ifølge hr. Elbæk, hvor heldig jeg faktisk er. Det er godt nok første gang, nogen har forbundet mit navn med en forkælet curling-indstilling. Er det nu ikke poppet rigeligt op?

Enhver med bare en smule eftertanke må vel kunne se, at en udvidelse på 50 kvadratmeter til hver af de to museer, efter at de har sukket efter plads i årtier, virker ugennemtænkt.

Det er den egentlige hurdle, at museumsbestyrelsen øjensynligt har bundet bind for øjnene og derfor ikke ser noget problem, som vedkommer dem. Men tiden er ikke inde til at lege blindebuk.

Hvad der ikke bliver bragt på plads i denne byrådsperiode, er ikke sikret. Ikke dermed sagt, at politikerne i almindelighed løber fra deres ansvar, men i det næste byråd bliver et »arvet« ansvar næppe respekteret.

Med hensyn til den ja- hat, jeg bliver opfordret til at tage på:

I mine grønne, optimistiske dage her i byen anskaffede jeg mig faktisk en ja-hat, og jeg glædede mig til at sætte den på sned. Men efter at den havde ligget og samlet støv i årevis, gik den til genbrug. Nu er den nok for længst blevet købt i forbindelse med et karneval.

Men jeg tager hjertens gerne imod en ny, og måske - hvem ved? Så længe der er liv, skulle der efter sigende også være håb.

Men her og nu kan jeg altså ikke følge hr. Elbæks opfordring:

»Tag nu ja-hatten på, hr. Glad«.

Så jeg returnerer med et:

»Find nu en ny ja-hat af mit nummer, hr. Elbæk«.



Med venlig hilsen

Ingvar Glad,

Kirkevej 26 A,

7800 Skive
Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk