Pakistans hær dræber op mod 100 efter angreb på helligdom
Fredag d. 17-02-2017 kl. 16:49
Sikkerhedsstyrker har dræbt "mistænkte i dusinvis", siden helligdom blev ramme om blodigt angreb torsdag.

I kølvandet på et voldsomt angreb i Pakistan mod en helligdom torsdag er op mod 100 personer blevet dræbt af hæren.

I løbet af et døgn har militæret i landet slået til mod personer, der ifølge hæren er formodede islamister fra gruppen Islamisk Stat (IS). Netop IS har taget skylden for angrebet mod helligdommen 24 timer forinden.

- Flere end 100 terrorister er blevet dræbt siden i aftes, og mange andre er blevet anholdt, skriver militæret i en meddelelse ifølge tv-stationen Al Jazeera.

- Hærens formål er at sikre sikkerhed. Vi vil ikke lade en fjendes dagsorden sejre uanset prisen, lyder det videre.

Flere end 80 mennesker mistede livet torsdag, da en selvmordsbombe blev udløst mod en sufi-helligdom.

Det er dermed et af de blodigste angreb i Pakistan de senere år.

Bomben var rettet mod en helligdom i landsbyen Sehwan Sharif i Sindh-provinsen.

Det er omkring 200 kilometer nordøst for provinshovedstaden Karachi.

/ritzau/

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk