En hædersmand
Torsdag d. 02-03-2017 kl. 14:02
Jeg føler mig forpligtet til at understrege, at Vestre Landsret i sin dom i sagen mellem Johan Nielsen og viceborgmester Preben Andersen slår følgende meget væsentlige pointe fast:

»Efter bevisførelsen for landsretten, herunder Henning Justs læserbrev den 29. maj 2015, finder landsretten, at Johan Nielsen var berettiget til at lægge til grund, at oplysningerne i Preben Andersens læserbrev om manglende hjælp til et barn vedrørte Merete Just og hendes familie.

Johan Nielsen var som følge heraf også berettiget til at stille spørgsmålstegn ved, hvordan Preben Andersen kunne være kommet i besiddelse af disse oplysninger«.

Det er i dag præcis to år siden, at viceborgmester Preben Andersen, (DF) første gang i al offentlighed var ude efter min hustru, journalist Merete Just.

Forhistorien er, at Skive Kommune så langt tilbage som i november 2014 havde gjort op, at man manglede 10,2 millioner kroner og var i fare for at tabe yderligere 8,9 millioner kroner på udviklingsprojekter i oplandsbyer. Dygtige journalister vil aldrig ignorere en sådan viden – og det var et simpelt, men dog omfattende, journalistisk servicetjek, som min hustru sammen med en kollega foretog for Skive Folkeblad.

Borgmester Peder Chr. Kirkegaard, (V), påtog sig et ansvar, som han betegnede som »politisk« – og efter en lang række dybdeborende artikler indkaldte kommunen til et pressemøde den 3. marts 2015. Her anklagede viceborgmester Preben Andersen, (DF), uden skygge af dokumentation mig – ægtefælle til den ene af Folkebladets to journalister – for »skjulte bilag« og antydede skatteunddragelse ved at forære en lokalhistorisk bog, vi har udgivet, som gave.

Viceborgmesteren repræsenterer faktisk det eneste parti – DF - som ikke har været udsat for så meget som én eneste kritisk linje i artiklerne om udviklingsprojekterne. Men viceborgmesteren var muligvis vred over, at et andet byrådsmedlem havde udleveret materialet fra et lukket temamøde til min hustru.

Vi valgte at holde vores bestyrtelse for os selv. Forbløffelsen blev forstærket af den tavse passivitet, som såvel borgmester som politiske gruppeformænd i Skive Byråd udviste over for denne meget upassende opførsel af viceborgmesteren.

Selv om en journalist ikke har mulighed for at tage til genmæle, endsige har mandat til at indgå i en debat, må vi i selv i så uhørte situationer ikke lade os skræmme. Så dækningen af de fejlslagne udviklingsprojekter fortsatte.

For min hustru var det ikke uden omkostninger. Et par byrådsmedlemmer »advarede« hende kort tid efter pressemødet den 3. marts om, at en fortsat dækning kunne få konsekvenser for bevillinger til vores barn, som har medfødte vanskeligheder, der desværre gør, at vi er afhængige af hjælp fra kommunen.

Derfor henvendte jeg mig til borgmesteren pr. telefon. Peder Chr. Kirkegaard gav udtryk for, at han var enig i, at det var uhørt at fremkomme med den slags advarsler. Og borgmesteren »lovede«, at vi ikke skulle være nervøse for noget sådant, så længe han var borgmester.

Siden har jeg ikke hørt fra ham….

Peder Chr. Kirkegaards eneste ord i sagen har gennem de forløbne to år været en pressemeddelelse, hvori han anerkender pressens ytringsfrihed.

Det modsatte havde unægtelig været en mere opsigtsvækkende nyhed…

Min hustru fortsatte sit arbejde, men havde nogen fortalt os, hvad der videre skete, ville end ikke den livligste fantasi kunne slå til.

Torsdag den 28. maj 2015 havde viceborgmesteren endnu et læserbrev i Skive Folkeblad. Heri skrev viceborgmesteren, at der på folkebladet kunne være »et had« til Skive Kommune og »…man kunne jo også have et barn, som man synes skulle hjælpes mere end den hjælp, der tilbydes i dag?«

Adressen var klar, og i et kommunalt notat af 5. juni 2015 erkendte viceborgmesteren da også at have brugt viden fra »Facebook og folkemunde«, som han formulerede det.

Vi er ikke folkevalgte, og vi har ikke stillet vores familie eller personlige oplysninger til rådighed for politikere som led i debatter med borgere. Folkebladet var den 28. maj 2015 kun få timer gammelt, da der var kommet over 100 henvendelser til min hustru fra læsere, der tog afstand fra viceborgmesterens læserbrev. Det fortsatte, og det var - og er - vi meget taknemmelige for.

For os var det læserbrev, der var årsag til al den varme forståelse, en intimidering, der kom helt uden varsel - og som vi ikke havde chance for at forberede vores familie på. Derfor skrev jeg det i dommen citerede læserbrev, der blev bragt fredag den 29. maj 2015.

De følgende dage kulminerede hjerteskærende med noget af det værste, vi endnu har oplevet som forældre, da det barn, der blev hentydet til i viceborgmesterens læserbrev, spurgte:

- Hvad har jeg gjort forkert?

Siden fulgte adskillige læserbreve fra blandt andre Johan Nielsen. Selv om adskillige foreslog det, gav det dog ingen mening for os at lægge sag an mod viceborgmesteren og risikere de penge, som blandt andet var tjent via min hustrus arbejde på folkebladet.

Folkebladet afstod også fra at bringe angrebet mod en af bladets journalister for domstolene. Og selv om viceborgmesteren sjældent selv holder sig tilbage i læserbreve, var han klar med et sagsanlæg efter et par uovervejede bemærkninger fra Johan Nielsen, der nu er dømt som injurierende.

Ved to retshandlinger var det sindsoprivende at høre viceborgmesteren rose sit eget læserbrev af 28. maj 2015, når vi tænker på den reaktion, det var årsag til i vores hjem. I Vestre Landsret mente viceborgmesteren sig endda bramfrit udsat for »en hetz« fra min hustrus og Folkebladets side.

Nu har by- og landsret talt, og den afgørelse tager vi til efterretning, selv om min families eneste »brøde« fortsat er, at min hustru passede sit arbejde. Som journalister har vi ikke andet valg end at gøre det igen. Og igen.

Vi fortryder i dag kun, at vi - med sammenlagt over 50 års journalistisk erfaring - ikke var i stand til at forudse, at politikere åbenbart kan føle sig så pressede, at alle - moralske - hensyn må vige.

Men nu slår Vestre Landsret i sin dom dog fast, at »oplysningerne i Preben Andersens læserbrev om manglende hjælp til et barn vedrørte Merete Just og hendes familie«. Vi overlader det til hver enkelt selv at drage sine konklusioner.

Som borgere havde vi måttet se i vejviseren efter et uvildigt svar på, om viceborgmesteren rent faktisk viderebragte personfølsomme oplysninger - hvis det ikke havde været for Johan Nielsen. Skive Kommunes jurister fandt intet grundlag for at iværksætte en uvildig undersøgelse.

Vi hoverer ikke, og vi er selvfølgelig ikke upartiske. Men vi kan ikke være uberørte af, at et forsvar for den journalistik, min hustru udførte for Folkebladet, har fået så voldsomme personlige og økonomiske konsekvenser for en hidtil ustraffet og pletfri pensionist.

Et ord glæder vi os dog over at have hørt for over et år siden i Retten i Viborg. Her oplevede vi advokat Asger Thylstrups ene ord til beskrivelse af Johan Nielsen som langt mere dækkende end de talrige andre, knapt så venlige ord, som hans modpart og hans advokat ikke holdt sig for gode til at anvende i to retssale.

»En hædersmand«, lød Asger Thylstrups bedømmelse af Johan Nielsen. Det er en betegnelse, som jeg tilslutter mig!

Henning Just,

journalist,

Lyngbakken 12,

Sdr. Thise

7870 Roslev
Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk