Blev bortvist fra seniorjob: Nu afventer han landsrettens dom
Tirsdag d. 07-03-2017 kl. 11:45
Af: Jens Kristensen

Vestre Landsret har behandlet ankesagen om Peder Bæks bortvisning fra Skive Kommunes virksomhed Bomi i 2014.

Peder Bæk ville i 2014 optage en tjenstlig samtale på Bomi på sin mobiltelefon.

Arbejdsgiveren ville ikke acceptere det, og dét ville Peder Bæk ikke acceptere, hvorefter han blev bortvist fra sit seniorjob hos Bomi.

Peder Bæk mente, at han havde ret til at optage samtalen og stævnede Skive Kommune for bortvisningen.

For et år siden afgjorde byretten, at Peder Bæks adfærd var udtryk for lydighedsnægtelse og arbejdsvægring, og Skive Kommune blev frikendt.

Peder Bæks fagforening, 3F, mente ikke, der ville være noget at hente i landsretten, så de ville ikke støtte yderligere. Peder Bæk fik heller ikke fri proces, så han har betalt landsretssagen selv.

Peder Bæks advokat er Trine Høgedal Nielsen, Skive.

- Peder Bæk har ikke nægtet at udføre noget arbejde, han var ansat til. Så der kan ikke være tale om arbejdsvægring. Han var ansat til at pakke legetøj på BOMI. Ikke holde møder, hvad han i øvrigt ikke nægtede at deltage i, når han blev indkaldt dertil.

- Og med hensyn til lydighedsnægtelse, så omhandler ledelsesretten selve arbejdets udførelse, virksomhedsforhold etc. Der var jo ingen forbud mod mobiltelefoner på Bomi. Ordrer er ikke omfattet af ledelsesretten. Det er i hvert fald ikke enhver ordre, medarbejderne skal følge. Det skal stå i forhold til ansættelsesforholdet. Den ordre, Peder Bæk nægtede at udføre - hvis han da overhovedet gjorde det, var uden forbindelse til hans arbejde, lød det ifølge webudgaven af avisen Arbejderen fra Trine Høgedal Nielsen i landsretten.

Skive Kommunes advokat i sagen er Jørgen Vinding. Han afviste ifølge Arbejderen Trine Høgedal Nielsens påstand.

- Det, der er sket, er helt klassisk på det danske arbejdsmarked i den slags situationer. Man holder et møde, men tjenstlige samtaler optages ikke. Og hvis vi skal ud ad denne glidebane, hvor skal vi så sætte grænsen, lød det ifølge arbejderen fra Jørgen Vinding.

Nu venter Peder Bæk på landsrettens afgørelse, som falder i slutningen af marts.

- Nu må jeg se, om retfærdigheden sker fyldest, eller om jeg taber. Jeg glæder mig til at få sagen afgjort. Hvis jeg ikke havde valgt at få den prøvet ved landsretten, villet det måske have naget mig, at jeg aldrig fik nogen endelig afgørelse af sagen, siger Peder Bæk.

Han arbejder nu som buschauffør.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk