Vedrørende Hjemmeplejen Limfjord
Mandag d. 13-03-2017 kl. 11:32
Vi skriver dette læserbrev på vegne af vores mor, som har haft dissemineret sclerose siden 1987. Hun er afhængig af hjælp flere gange i døgnet.

Vi er som børn af en sygdomsramt forælder rigtigt frustrerede og uforstående omkring Skive Kommunes beslutning om at lukke Hjemmeplejen Limfjord.

Karin, der er ejer af hjemmeplejen Limfjord, har præsteret sammen med sine kompetente og fagligt dygtige medarbejdere, at give vores mor både tryghed og kontinuitet i hverdagen, hvor det er vægtet højt, at det er de samme medarbejdere, der plejer vores mor.

Ligeledes det at der kommer så få hjælpere fra Limfjorden gør, at vores mor kan bevare værdigheden og i forbindelse med festlige lejligheder har der altid været plads til ekstra omsorg.

I dette tilfælde er det rigtig vigtigt, da dissemineret sclerose er en kompleks sygdom, der kræver både pædagogisk indsigt og giver plads og rum til, at hun formår at mestre en del af sit eget liv stadigvæk.

Da hun havde den kommunale hjemmepleje, oplevede vi, at de ikke magtede opgaven, bl.a. var tiltale uværdig, og det var meget ubehageligt både for vores mor og os pårørende. Ligeledes kunne bade ikke bevilges i weekender og på helligdage, på trods af, at de ikke tog længere tid end vanlig hjælp.

Hjemmeplejen Limfjord har hævet vores mors livskvalitet. De har mødt hende, der hvor hun er, de har været forstående overfor pludselige ændringer, været hensynsfulde vedr.aflysninger og så videre.

Vi håber, I politikere vil lytte til vores nødråb og indse, det er en meget forkert beslutning, I har truffet.

I ved ikke, hvor mange bekymringer, I giver de enkelte familier og brugere med denne fuldstændig vanvittige beslutning/afgørelse.

Med venlig hilsen

Mathias Henriksen,

Louise Henriksen,

Harrenorvej 5,

7870 Roslev
Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk