Butiksejer glæder sig over lokal debut: Ny tøjbutik godt fra start
Tirsdag d. 13-06-2017 kl. 21:46
Af: Joan Thora E. Laurberg

Byens nyeste tøjbutik, Seeds, har med succes debuteret i Skive.

Det bekræfter butikschef Jytte Østergaard Jensen, som de seneste uger har haft travlt med at gøre klart til lokal debut.

Jytte Østergaard Jensen har tidligere arbejdet hos Tøjeksperten i Skive og i en tøjbutik i Holstebro.

Men da indehaveren af butikken, Per Bak fra Brønderslev, på baggrund af et tip kontaktede og tilbød Jytte Østergaard Jensen jobbet, sprang hun uden tøven til. Og det har hun på ingen måde fortrudt:

- Vi havde en fantastisk åbningsfest, fortæller Jytte Østergaard Jensen.

Tilbud og interessen for at se den nye butik, som er indrettet i en del af det tidligere Løveapotek i Adelgade, har lokket kunder til butikken i en sådan grad, at butikschef og personale kun har haft få ledige stunder.

- Jeg synes, vi har fået et rigtig godt åbningssalg, og folk er virkelig, virkelig positive over for det her. De siger simpelthen, at det har vi manglet. Vi har manglet en butik for børn og teenagere. Det er der virkelig mange, som siger. Jeg synes godt nok, at vi har fået en rigtig god åbning. Det har bare været så godt og er godt. Vi tror virkelig, at det bliver stort det her.

- Vi er et team på fire, og det er simpelthen bare så fantastisk. »Hvor er det bare godt, at I er kommet!«, sagde en kunde på en almindelig hverdag. Det er så skønt. Service er bare noget, vi prioriterer, og vi har allerede fået gode anmeldelser på Facebook, siger Jytte Østergaard Jensen.

Hun har ansat Janni Kynde Holm som butiksassistent og desuden to ungarbejdere til at hjælpe i butikken i Adelgade. De to ungarbejdere er Sofie Dahl Kristensen og Caroline Henriksen.

Butikken er indrettet på i alt knap 160 kvadratmeter.

Seeds findes i knap 20 byer, blandt andet i Viborg og Hobro. Per Bak har tidligere begrundet sit ønske for at åbne butik i Skive med, at han ser by og opland som et godt grundlag for sin nye forretning.

Per Bak åbnede sin første butik i 2006 i hjembyen, Brønderslev. Et par år senere åbnede han endnu en forretningen, denne gang i Frederikshavn.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk