Bange anelser blev til virkelighed
Onsdag d. 02-08-2017 kl. 15:04
De bange anelser, som for godt og vel 30 år siden fik en kreds af borgere til at stifte Den Danske Forening, er til fulde blevet til virkelighed. Kritikere af foreningen mente, at DDFs bekymringer var ubegrundede og fordomsfulde, og at vi tværtimod kunne se frem til kulturel berigelse og et farverigt fællesskab.

Siden har vi så lært nye ord og begreber, som de færreste kendte til for 30 år siden - tosproget, af anden etnisk herkomst, udsatte områder, sharia, tvangsægteskaber, æresdrab, barnebrude, selvmordsbælte, hellig krig, vantro, halal, osv.

Det er nok de færreste, der forbinder disse ord med kulturel berigelse og et farverigt fællesskab. De emmer alle af konflikt, vold og diskrimination, og indvandringen har da også kostet adskillige danskeres liv og førlighed.

DDFs styrelse ville ønske, at foreningen havde taget fejl, og at vi virkelig var blevet beriget med spændende inspiration, fest og farver. Virkeligheden er desværre en ganske anden.

Det er på tide at se virkeligheden i øjnene og handle i overensstemmelse hermed.

Strømmen af indvandrere skal stoppes ved EUs ydre grænse, og så længe det ikke er tilfældet, ved Danmarks grænse.

Alle udlændinge som ikke har et legitimt formål med at opholde sig i landet, skal hjemsendes.

Det er bedre at forebygge end at helbrede.

Da det ikke er lykkes at forebygge, må vi nu gå i gang med at helbrede.

Og det haster.

(Kilde DDF. Indsigt-Udsyn Juni 2017)

Med tak for optagelsen

Frank Dons Pedersen,

Vindevej 125,

7800 Skive

Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk