Helikopteren fløj med pointene
Mandag d. 07-08-2017 kl. 11:50
Af: Ole Tang

tang@skivefolkeblad.dk

Det var et opgør af de helt sjældne, som Skive IK søndag afviklede mod oprykkerne fra Brabrand.

Opgøret blev grundet stadions tilstand og forudgående regnmængder flyttet til Egeris med kort varsel.

Hjemmeholdet fik et sent sygeafbud og en skade under opvarmningen.

En mindre skare af ambulancer samt en helikopter blev midtvejs i 2. halvleg tilkaldt til en tilskuer, der blev ramt af et ildebefindende, og det skulle præcis foregå så tæt på kampbanen, at opgøret blev stoppet i 10-12 minutter - skønt der var masser af ledig græs på bane 3-4-5-6-7 osv...

Da helikopteren igen lettede, uden patient, så kom kampen i gang igen, og trods en føring til Skive med 20 minutter igen på 3-1 - så endte Brabrand med at tage alle pointene med hjem - via en 4-3 sejr.

SIK havde i dagens anledning og i forventning om et defensivt indstillet Brabrand-hold, valgt et systemskifte - fra vanlige 4-4-2 til 3-5-2 - men et tidligt føringsmål til hjemmeholdet betød, at Brabrand var tvunget frem - og det burde jo have været en fordel - men endte i et nederlag, der var barsk at kapere.

Træner Kim Kristensen var da også hård i sit sprogbrug efterfølgende: Uacceptabelt og pinligt, var i blandt ordene..

Det var anden kamp i træk af to mulige, som Skive tabte - efter forudgående føring, og holdet deler nu en pointløs bund sammen med Viborg og Fremad Amager.

Sport side 16-17
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus
Sport øvrigt:

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk