DF og skolerne
Fredag d. 11-08-2017 kl. 13:17
Kommentarer til artikel om Preben Andersen som borgmester-vikar:

Af teksten under billedet på side 7 i Skive Folkeblad den 9. august 2017 fremgår det, at borgmester-vikaren har inviteret lærerforeningsformanden Leif Primdahl på besøg, til en drøftelse af skoleelevernes og lærernes vilkår.

Af artiklen fremgår det klart, at han mener, at Skive Kommunes økonomi er så god, at nu kan man godt bruge nogle af de penge, man gennem flere år har sparet på skoleområdet.

Det minder lidt om Storm P. tegningen af hunden, der spiser sin egen hale.

Det glæder en uddannelsesmand som mig, at DF godt vil bruge flere penge på skolerne.

Men det er meget uklart, hvad Preben Andersen mener, at skolerne skal bruge pengene til? Eller hvilke råd han har fået fra lærerforeningsformanden Leif Primdahl?

Det virker meget som tom og indholdsløst valgkamp!

Det virker også, som om flere penge er lig med kvalitet. Det er langt fra givet. Da kvalitet skal måles i forhold til et indhold.

Hvad vil borgmester-vikaren Preben Andersen med de penge, han vil give til skolerne? Hvad er det indhold Preben Andersen tænker på?

Jeg tror budgetfolkene gerne vil vide det - ind de fylder regnearkene ud med tal og kommer med forslag.

Samtidig tror jeg også at vælgerne gerne vil vide det, da langt de fleste kender skolerne fra egen erfaring eller gennem deres børns fortællinger.

Hvad er det Preben Andersen vil med flere penge til skolerne?

Henning Linderoth,

Forh. folkeskolelærer,

efterskolelærer,

seminarielektor og

uddannelsesforsker,

Kandidat for

Radikale Venstre i Skive,

Præstegårdsvej 29,

7870 Roslev
Mere debat i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk