SIK-træner: Uheldene må gerne fortsætte
Lørdag d. 12-08-2017 kl. 12:27
Af: Brian Laursen

SIK-træner Kim Kristensen har været imponeret over FC Roskildes spil i de to første kampe. Og han er helt på linje med sjællænderne selv i, at de har været helt urimeligt uheldige med ikke at have 6 point allerede.

Sådan kunne man også sige det om SIK selv, men årsagen er dog ikke uheld i Kristensens analyse, men dumheder og manglende koncentration sidst i kampene mod Nykøbing og Brabrand.

- Og det kan vi gøre noget ved. Vi kan tage fat i vores fejl - hvis vi havde været spillet ud af banen, havde jeg været mere nervøs, siger han og glæder sig over, at holdet har skabt mange chancer, scoret mange mål, og har haft fint fat i modstanderne i åbent spil.

- Så jeg synes, det er fedt at skulle møde et hold, som synes, det er alle andres skyld, man ikke har fået flere point. For når man føler sig snydt og uheldig, tager de tofte længere tid at komme ud af krisen. Og jeg håber, Roskildes bliver ved med at være uheldige.

Kim Kristensen må undvære skadede John Dyring og Emil Søgaard. Det mest interessante spørgsmål her er, hvem der så skal spille højre back, og det kunne ligne en opgave for Jesper Henriksen, som passede den tjans i størstedelen af pokalkampen onsdag mod VRI.

Han vil i givet fald skulle spille over for Mikkel Nøhr, som Kim Kristensen ser som en meget skarp venstrekant i øjeblikket. Men der vil også være muligheder offensivt for Henriksen, da Roskildes backs er meget angrebsivrige.

Men vigtigst af alt bliver, at SIK skal blive bedre til at vise, hvem der bestemmer i eget felt. Det dur ikke at lade sig kyse på dødboldene, som det var tilfældet mod Brabrand. Der skal bruges muskler for at gøre plads til, at Andreas Raahauge kan komme ud i feltet og tage sig af specielt hjørnespark.

- Vi skal ikke være så flinke og stå dér som skoledrenge. Vi skal skubbe modstanderne derhen, hvor vi vil have, de skal stå. Vi skal skubbe i god tid, inden der sparkes, for så vil dommeren måske fløjte og give en påtale, men den vil typisk være til begge spillere, påpeger SIK-træneren.

- Forhåbentlig lærer vi af det, der er sket.
Læs mere i Skive Folkeblad

Bestil abonnement her
Kommenter artiklen
For at kommentere artiklen skal du enten være oprettet som bruger eller kommentere ved hjælp af din profil på Facebook, Google eller Twitter.
Første gang, du kommenterer, vil du blive bedt om at verificere din e-mailadresse. Først herefter bliver din kommentar synlig.
Hvis du ikke modtager en e-mail fra Disqus.com, ligger den muligvis i din spam-mappe.
comments powered by Disqus
Sport øvrigt:

Søg på SkiveFolkeblad.dk

Loading

Events fra Skiveportalen.dk

Annonce:

Læs avisen online

find job i samarbejde med Ofir.dk

Skive Folkeblad | Gemsevej 7-9 |7800 Skive | Tlf. 97 51 34 11
E-mail: Annonce@skivefolkeblad.dk | Redaktion@skivefolkeblad.dk | Abonnement@skivefolkeblad.dk