Gå til hovedindhold
Lokalt

Ølafgift presser priserne op

13-04-2012 KL. 14:05
Hos lokale bryggerier er der ærgrelse over at skulle fungere som skatteopkrævere. Arkivfoto
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Købmanden skal give otte kroner mere for en kasse Hancock. Og for hver af de store flasker Fur-øl er prisen til detailhandelen steget med en krone. Prisstigningerne hos de lokale bryggerier er konsekvensen af den ekstra øl-afgift, som regeringen ved årsskiftet pålagde dansk øl. Trods de dyrere priser ser markedet foreløbig ud til at tage lige så godt imod øllet fra Hancock Bryggerierne og fra Fur Bryghus. Men begge steder rases der over den ekstra afgift, og samtidig frygter bryggerierne, at salget af øl syd for den dansk/tyske grænse vil stige endnu mere på grund af de højere priser i Danmark. - Vi er alle trætte af at skulle have en ekstra afgift på. Det påvirker selvfølgelig prisen, og jeg tror, at grænsehandelen eksploderer sindssygt på grund af det her. Men heldigvis er vi i et andet segment, så vi står noget stærkere. Vi sælger ikke dåseøl, så vi står ikke i direkte konkurrence med grænsehandelen, siger forretningsfører fra Fur Bryghus, Per Kristensen. - Stigningen har ikke haft nogen indvirkning på vores salg. Men jeg er træt af at blive brugt som afgifts-instans ved at skulle kræve skat ind, tilføjer han. Samme holdning præger ledelsen hos Hancock Bryggerierne A/S på Humlevej i Skive. Konfronteret med situationen siger regnskabschef Jørn Jensen: - Jeg har det rigtig, rigtig træls med det. Det her er udelukkende en afgiftsstigning, så vi sidder rent faktisk og kræver skat op uden at få en krone for det! Det er simpelthen ren og skær skatteopkrævning. Jørn Jensen tilføjer, at ledelsen hos Hancock Bryggerierne A/S vedrørende pris-niveauet for i år har valgt at droppe bryggeriets sædvanlige prisjustering.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland