Gå til hovedindhold
Lokalt

Jacob Jensen Design har indviet i Shanghai

14-08-2012 KL. 08:51
»The Cultural and Creative Industries Cluster (CCIC)« i Shanghai. Denne bygning er hjem for 60 studier indenfor de kreative industrier og den første bygning til at være operationel i DeTao Masters Academy. Jacob Jensen Design | DeTao Shanghai har til huse på ottende etage i den nye bygning.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Den 3. august var der officiel indvielse af Hejlskov-virksomheden Jacob Jensen Designs nye studie på Shanghai Institute of Visual Arts (SIVA). Studiet bliver hermed en del af det gamle og internationalt anerkendte Fudan University. Jacob Jensen Designs nye designafdeling vil i de kommende år bidrage til at uddanne designere i tæt samarbejde med universitetet og det kinesiske erhvervsliv. Formand for Folketinget Mogens Lykketoft var, via video, den danske hovedtaler ved åbningen. Lars Kolind, bestyrelsesformand i Jacob Jensen Holding, deltog i åbningen. Han udtaler: - Åbningen af Jacob Jensen Designs tegnestue lige i selve epicentret for Kinas udvikling i de kommende årtier er et kæmpe løft for dansk design og tilmed en platform, der kan skubbe på hele det danske erhvervslivs-udvikling i Kina. Initiativet er blevet til virkelighed i samarbejde med DeTao Group Masters Academy, der har som mål at samle 100 af verdens mest innovative og kreative personligheder inden for 26 forskellige fagområder og på den måde styrke vidensdelingen mellem kinesiske virksomheder og omverdenen. Forud forsamarbejdet har DeTao Group forespurgt sig hos blandt andre Museum of Modern Art i New York for at identificere verdens bedste designere, og på den liste stod altså Jacob Jensen Design. Ved indvielsen fik chefdesigner hos Jacob Jensen Design og nyudnævnt professor Timothy Jacob Jensen, Hejlskov, æren at være den første af de 100 DeTao Masters til at åbne sit studie i den helt nye CCIC bygning.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland