Gå til hovedindhold
Avisen Mener

Jordskælv, åbenhed og atomaffaldet

08-02-2013 KL. 11:00
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Af Ole Dall

Danmarkshistoriens største jordskælv ramte Nordvestjylland i 1841, og som det fremgik af gårsdagens udgave af Skive Folkeblad, så er ekspert-vurderingen nu, at »al international erfaring viser, at der igen kan komme et jordskælv i Nordvestjylland af samme størrelse som det i 1841 og nok også noget større«.

Det er i hvert fald vurderingen hos Niels Balling, der er lektor i geofysik på Aarhus Universitet. Og da der i forbindelse med mulige slutplaceringer af dansk atomaffald er lagt vægt på, at et depot skal være i et område, der er seismisk stabilt uden risiko for jordskælv, så bør både Thise-området, Skive-Vest og Thyholm reelt være udelukket i forhold til atomaffaldet fra Risø. Det ville trods alt være besynderligt at placere atomaffaldet i det område, hvor det hidtil største jordskælv har ramt Danmark, og hvor der altså i følge eksperter kan forventes et nyt og måske større. Og i den forbindelse skal det som bekendt huskes, at atomaffaldet også efter flere hundrede år vil kunne påvirke omgivelserne.

Som tidligere oplyst taler også drikkevands-interesser og fortidsminder imod en placering af atomaffaldet i Thise og Skive-Vest. På den baggrund kunne det måske friske nogen til at slappe af i forhold til kampen mod at få atomaffaldet til et af de seks nævnte steder i provinsen, men det vil være en helt gal taktik - også lokalt.

Helt overordnet skal der holdes fast i, at atomaffaldet hverken skal til undergrunden i Thise, Skive, Thyholm, Kerteminde, Bornholm eller Lolland-Falster. Der er to ansvarlige løsninger: Eksport af affaldet til et land, der har erfaring og kapacitet på området eller etablering af et oversåkaldt mellemlager på Risø, hvor affaldet er placeret nu. Og sammen med de øvrige kommuner skal Skive holde fast i, at det er sådan sagen skal landes.

Heldigvis trækker den politiske verden nu i bedre retning - med alle de forbehold man er nødt til at fastholde i denne sag. I går var Skives og de fire øvrige kommuners borgmestre på besøg i Sundhedsministeriet, og der var visse fremskridt i processen. Sundhedsminister Astrid Krag bekræftede, at fortsat placering på Risø og eksport af affaldet, nu indgår i de videre undersøgelser. Og derudover skal en embedsmandsgruppe fra kommunerne nu være i løbende dialog med Sundhedsministeriets arbejdsgruppe om atomaffaldssagen.

Det er da fremskridt i forhold til den lange periode, hvor dialog og information har været kortsluttet - noget som ministeriet må tage ansvaret for. Det er også afgørende, at kommunerne får indflydelse på, hvilke emner, der skal inddrages i miljøvurderingen. Placering af atomaffald handler om meget andet end geologiske forhold - herunder udviklingsmuligheder for borgere, virksomheder, turisme m.v.

Til gengæld er rækkefølgen i hele forløbet fortsat forunderlig og bekymrende. Hvis man nu blandt eksperter og politikere når frem til, at placering i et mellemlager på Risø eller eksport af affaldet til udlandet er den helt rigtige løsning, hvorfor har man så brugt så mange penge og undersøgelser på de seks steder i provinsen? Der er boret i undergrunden for et større millionbeløb - og de penge kunne have været sparet, hvis man lander på den logiske løsning med et mellemlager på Risø eller placering i udlandet.

Forløbet gør det også nødvendigt, at der fortsat arbejdes for at løsningen på affaldet ikke alligevel bliver en placering et af de seks steder, som man har været optaget af. Der er brug for fortsat sammenhold mellem de fem kommuner, borgerforeninger m.v. Kampen er ikke vundet endnu.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Avisen Mener

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland