Gå til hovedindhold
Lokalt

Skive Kommune klar med 600.000 kr. til Tarok-film

05-03-2013 KL. 12:11
Arkivfoto
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Politikerne i Skive Byråd er tilsyneladende klar til at gøre som familien Laursen fra Skive i den film om travhesten »Tarok«, der får premiere den 31. oktober i år: »At gribe drømmen mens de kan«.

Og drømmen er et øget antal filmoptagelser på Skive-egnen - og en stort anlagt gallapremiere i biografen Cinema3 i Kulturcenter Limfjord (KCL).

At realisere drømmen vil koste kommunen 600.000 kroner, som politikerne i økonomiudvalget ventes at sætte af tirsdag.

En gallapremiere i KCL vil ikke blot betyde stor opmærksomhed, men filmen ventes også at kunne sætte Skive Trav og Skive-egnen mindst lige så meget på landkortet, som »Dannebrog på fire ben« gjorde det i 70’erne.

Filmen om modstandsfolkene i »Hvidsten Gruppen«, som var den seneste film fra Regner Grasten Film, blev i fjor set af 770.000 i biograferne, og senere af en talstærk skare på dvd. Og det gav en massiv forøgelse af turismen på Randers-egnen - og det er en tilsvarende interesse og afsmittende effekt, som politikerne håber, at filmen om salig Tarok vil få på sin hjemegn.



Foto: Skive Byhistoriske Arkiv

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland