Gå til hovedindhold
Lokalt

Brøler bag nazi-jakke til MGP

07-03-2013 KL. 11:45
Jacob Baagøe og Emmelie de Forest under Melodi Grand Prix’et den 26. januar. Jacob Baagøe anede intet om, at jakken, han bar, mindede om en nazi-uniform. Syningerne på ærmet ligner syninger på en SS-uniform. Foto: Henning Bagger/Scanpix
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Da trommeslageren Jacob Baagøe i sidste uge mødtes med holdet bag årets danske Melodi Grand Prix-vinder »Only Teardrops« for at øve, fik han sig lidt af en overraskelse.

En seer havde kontaktet Danmarks Radio og gjort opmærksom på, at den jakke, Jacob Baagøe, der stammer fra Halskov ved Skive og lærte at spille trommer i Skive Garden, havde på i showet i høj grad lignede en nazi-uniform fra Adolf Hitlers tredje rige.

Jacob Baagøe spiller i Copenhagen Drummers, og han og Morten Morten Specht Larsen fra Copenhagen Drummers blev udvalgt til at slå på trommer og spille fløjte på sangen, der blev sunget af Emmelie de Forest.

- Da vi skulle optræde, besøgte vi DRs kostumeafdeling, hvor vi prøvede en masse jakker. Det var kun den, jeg fik, der mindede om en SS-uniform på grund af nogle syninger på et ærme især, fortæller Jacob Baagøe.

Han anede ikke, jakken lignede en SS-jakke. Det var en brøler fra kostumeafdelingens side.

- Det er dybt beklageligt. Det kan næste ikke være mere pinligt. Der er selvfølgelig ingen, der ønsker noget SS-lignende i Melodi Grand Prix, udtaler DR’s underholdningschef Jan Lagermand Lundme til politiken.dk.

Så den jakke kommer ikke med, når Jacob Baagøe sammen med »Only Teardrops«-holdet i maj rejser til Malmø til det europæiske Melodi Grand Prix.

- DR har haft et par grafikere til at sløre, de uheldige signaler, jakken rummer, på videoer, fortæller Jacob Baagøe.



Det er båndet rundt om det venstre ærme, der har skabt virakken. Foto: Scanpix
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland