Gå til hovedindhold
Debat

Åbenhed, tak

07-05-2013 KL. 11:42
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen arbejde for større åbenhed i det danske folkestyre - men fine ord skal følges op med handling. Og så kniber det.

Det viser sig tydeligt i debatten om en ny offentlighedslov, hvor de tre partier helt uforståeligt har indgået forlig med Venstre og de konservative - et forlig der på væsentlige punkter skaber mindre åbenhed og offentlighed om, hvad der foregår i folkestyret.

Jo, der er også visse fremskridt i loven, men helt centralt er det, at der er elementer, der indskrænker åbenheden i demokratiet. Paragraf 24 i loven vil medføre, at man ikke kan få aktindsigt i korrespondance mellem styrelser og et ministerium, og paragraf 27 vil gøre det umuligt at få indsigt i korrespondance mellem en minister og folketingsmedlemmer om lovgivning.

Lokalt kan atomaffalds-sagen blive et eksempel på, at mørket sænker sig over åbenheden i folkestyret, hvis forliget fastholdes. Der vil i den sag være korrespondance mellem sundhedsministeren og diverse styrelser, og den information vil den nye offentlighedslov give mulighed for at mørklægge. Og embedsmænd vil ofte opmuntre en minister til lukkethed. Taberen er borgerne, der får mindre at vide om, hvad der foregår.

Hvordan en i øvrigt trængt regering har fundet på at begå et sådan selvmål som offentlighedsloven, er helt uden for fatteevne. Det er direkte i modstrid med, hvad de tre partier sagde før sidste valg, og det er i modstrid med ånden i regeringsgrundlaget, hvor der blev talt om øget åbenhed.

Venstre og de konservative - og de embedsmænd der ikke ønsker øget åbenhed - er tilsyneladende vældigt tilpasse med forliget, men både i de tre regeringspartiers bagland og i befolkningen er der åbenlys og forståelig modvilje over for en lov, der vil begrænse åbenheden.

Ministre - nuværende og tidligere - taler om behovet for, at en minister skal have et »fortroligt rum« at arbejde i. Fair nok. Men helt grotesk er det, at ikke én eneste minister indtil nu har kunnet give bare ét eneste eksempel på, at den nuværende offentlighedslov ikke i tilstrækkelig grad giver ministeren det nødvendige, fortrolige rum.

Justitsminister Morten Bødskov har intet konkret forsvar for stramningerne og den mindre åbne kurs i forslaget til ny offentlighedslov, og sagen bliver hele tiden mere og mere pinlig for regeringen.

Den handler ikke om økonomi, dagpenge, krig eller fred. Den handler om åbenhed. Noget som regeringen selvfølgelig burde forfægte i enighed, men man er endt med at gå ud og forsvare et forlig med VK, hvor der skæres kraftigt i åbenheden på udvalgte områder. Det er f.eks. kommet frem, at den nye offentlighedslovs regler ville have forhindret, at befolkningen - via medierne - fik indsigt i, at der langt tidligere end regeringen oplyste, var tal, der viste, at langt flere end forventet i 2013 ville ryge ud af dagpengesystemet.

SF-landsmødet vedtog i weekenden en udtalelse - imod SF-ledelsens indstilling - som peger på behovet for at få ændret offentlighedsloven, så man opgiver de dele, der »indskrænker demokratiet«. En fin vedtagelse. Frygten er, at hverken den udtalelse, 70.000 underskrifter fra borgere eller uro i alle tre regeringspartiers bagland vil medføre ændringer i loven.

Forlig står normalt ved magt, men regeringen bør i denne sag lytte til borgere og bagland og få genåbnet forhandlingerne om offentlighedsloven med henblik på at få fjernet de paragraffer, der mindsker åbenheden.

Og hvis V og K siger nej, udstilles det jo, at det er de to partier, der vil et mere lukket folkestyre. Hvor svært kan det være?

O.D.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland