Gå til hovedindhold
Lokalt

Birkesø er god til badning - og bolde

03-08-2013 KL. 09:09
Ingmar Doran og Morten Krogsgaard er begge 17 år og fra Skive. De kommer jævnligt ved Birkesø. Foto: Lindy Jørgensen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Der er flere bademuligheder ved fjordens strande, men man kan også søge ud til Birkesø ved Stoholm, og det er der en del, der gør, når termometret - som fredag eftermiddag - vibrerede omkring 30 grader.

Her var blandt andre de to 17-årige Skive-drenge Morten Krogsgaard og Ingmar Doran på pletten. Både på pladsen ved det svedne græs, hvor de jonglerede med bold, i det kølige vand i søen, og på et tæppe under et træ, hvor de kunne nyde deres medbragte pastasalat, nogle Mariekiks samt kolde øl og vand.- Vi har været her ved Birkesø flere gange denne sommer. Det er godt at supplere strandturene med noget ferskvand, og så kommer der lidt flere på vores alder herude. Det er et sted, vi unge mødes en del, siger Morten Krogsgaard. Han og Ingmar forventer, at der dukker flere kammerater op sådan en ferie-fredag, og så kan det sagtens blive sent, inden Skives skyline dukker op på himlen foran de to.

- Hvis det bliver sjovt, bliver vi her til solen går ned. Det er godt vejr, så det burde tiltrække folk, siger Morten Krogsgaard.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland