Gå til hovedindhold
Sport

Kepic alvorligt knæskadet

15-08-2014 KL. 10:37
Mens Line Haugsted til venstre var pænt glad over udsigten til snart at kunne spille med igen, så var der ikke megen glæde hos Ilda Kepic til højre. Hun havde netop fået at vide, at korsbåndet i højre knæ er sprunget - og en lang skadespause venter nu. Foto: Casper Jacobsen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
19-årige Ilda Kepic havde røde rande omkring øjnene, da Folkebladet fangede hende torsdag aften i KCL - forud for holdkammeraternes møde med HC Odense.

Den 19-årige bagspiller var for et par uger siden med Skive fH-truppen til træningsturnering i Tyskland, og her slog hun et knæ, men forventningen var, at det var en »overskuelig skade«, som blot skulle have lidt ro.

Nu er knæet imidlertid scannet - og med det værst tænkelige udfald, nemlig et overrevet forrest korsbånd i det højre knæ, et beskadiget ledbånd - og en tidshorisont, der går på 9-10 måneder.

- Jeg er bare så ked af det. Jeg havde glædet mig til denne sæson. Alt lå for mig - med Rikke Vestergaard ude grundet graviditet og med en knæskade på Line Haugsted, og så sker det her. Det var en helt hændelig situation i Tyskland, jeg kom ned fra et hopskud, og der lød et smæld i knæet, men vi troede ikke, det var noget alvorligt - og så tager det meste af et år, klagede Ilda Kepic, som ved siden af håndbolden går på 3. G på Skive Gymnasium.

- Jeg havde bare glædet mig sådan til denne sæson, hvor jeg håbede og troede på, at jeg skulle slå igennem - og nu skal det hele gå med operation og genoptræning. Det er lidt svært at se lys her og nu, sagde hun.

Lidt bedre var humøret hos Line Haugsted, der kom hjem fra U-VM med en meniskskade - som er blevet opereret - og som ikke bliver af langvarig karakter.

- Mon ikke, jeg kan være tilbage om tre-fire uger, var Haugsteds vurdering.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland