Gå til hovedindhold
Lokalt

Politikere vil se på håndtering af radioaktivt affald

26-09-2014 KL. 11:46
Bent Dyrberg (til højre) fra Skive besøgte sidste år Hollands lager til radioaktivt affald her i Vlissingen i det sydvestlige Holland. Nu følger medlemmer af Folketinget efter.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Medlemmer af Folketingets udvalg for sundhed og forebyggelse vil tage til udlandet for at se på håndtering af atomaffald.
Der er endnu ikke sat tid eller sted på. Men et besøg på Hollands såkaldte mellemlager til radioaktivt affald synes sikkert.
En gruppe med base i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse arbejder på placeringen af Danmarks radioaktive affald, som er opsamlet på Risø over de seneste godt 60 år.
I 2003 besluttede Folketinget, at det radioaktive affald skal flyttes til et såkaldt slutdepot. Det vil sige et depot, hvor det kan opbevares for altid. For godt tre år siden præsenterede gruppen seks velegnede steder at lægge depotet. To af dem ligger i Skive Kommune - Thise-området og et område mellem Skive og Kjærgårdsholm.
Det rejste protester i de fem kommuner, der kan få slutdepotet. Ingen vil havde depotet, og modstanderne peger på, at der er uforsvarligt at slutdeponere, at Danmark er uden ekspertise i den slags, og at selv lande med atomkraft ikke har fundet en 100 procent sikker måde at slutdeponere radioaktivt affald.
Modstanderne peger på Hollands mellemlager. I Holland opbevarer man radioaktivt affald over jorden og holder øje med det i erkendelse af, at man ikke har en forsvarlig måde at slutdeponere affaldet.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland