Gå til hovedindhold
Lokalt

Lokal erhvervsmand opretter nyt firma

09-10-2014 KL. 08:25
Per Poulsen (til venstre) er i fuld gang med at udbrede sine afdækninger til mange forskellige lande, men det får ham ikke til at tøve med at etablere endnu et firma, der sælger tagdækning - foreløbig på det danske marked, hvor salgskonsulent Thorkild Boutrup skal sælge det. Foto: Steen Don
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Per Poulsen må være ret glad for fleksibilitet. I hvert fald har han nu oprettet sit andet firma i Roslev inden for otte år, som indeholder ordet »flex« i sit firmanavn.
Per Poulsen har siden 2006 kørt sit firma Sabetoflex med fleksibel taginddækning fra Hesthøjvej i Roslev, men nu har han også oprettet et firma på den anden side af vejen, der hedder Easy Flex Roofing, der på godt dansk beskæftiger sig med tag, og i daglig tale af Per Poulsen også bliver kaldt for »tagfirmaet«.
Tagfirmaet er ikke et håndværkerfirma, men et handelsfirma, der sælger tagfolie af navnet Rhepanol, og Per Poulsen har eneforhandlingen i Danmark af det tyske produkt fra Flachdach Technologie (FDT). Det selvvulkaniserende Rhepanol ligner i sine egenskaber de inddækningsprodukter, som Per Poulsen producerer i Sabetoflex og er ifølge Per Poulsen meget miljøvenligt - og en del mere miljøvenligt end det klassiske tagpap, som bliver brændt på de flade tage i dag.
- Det er et materiale, som arbejder sammen med de materialer, vi bruger i vores inddækning, og det er en af grundene til, at jeg har lavet et firma til det, forklarer han.
Han har valgt at lægge sine egne og handelsproduktet i to forskellige virksomheder, fordi kunderne er nogle helt andre.
- I Sabetoflex handler vi gennem grossister, skorstensfabrikanter og andre, men det her er med direkte salg til tømrere og blikkenslagere, forklarer han.
Per Poulsen ses til venstre på billedet. Til højre ses salgskonsulent Thorkild Boutrup.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland