Gå til hovedindhold
Debat

Borgerkrig?

14-11-2014 KL. 11:31
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Borgerkrig - eller teknokrati som afløser for demokrati?
»Hvis ikke politikerne i landets byråd og kommunalbestyrelser tør tage det politiske lederskab for social- og arbejdsmarkedsområdet, bør det fjernes fra kommunerne«, udtaler en politiker fra Randers Kommune, og jeg kunne ikke være mere enig!
Skive Folkeblad har bragt artikler og læserbreve, der understøtter problematikken, og noget tyder på, at der fremfor at blive valgt en borgervenlig stil, ofte vælges en »kommune-kasse-venlig fortolkningsstil« - og grænsen for hvor langt kommunen kan gå i forhold til at nægte udsatte borgere hjælp - udfordres konstant.
Lad mig lige slå fast - og ved det sker i enighed med de fleste: Vi vælger ikke selv bevidst vores udfordringer som fx: Nedslidningsproblematikker, sygdom, handicappede børn - med fysiske og/eller psykiske problematikker og andre udfordringer, der gør det svært at være en velfungerende (skatte)borger. Min naive tilgang i disse situationer har tidligere været, at vi, i vort berømmede velfærdssystem, har et fintmasket net til at støtte op om disse sårbare/udsatte/syge medmennesker/borgere! (Men en lille gnavende orm har længe forstyrret.) Omvendt er jeg ikke i tvivl om, at alle der kan bidrage og deltage - ikke bruger »syge« undskyldninger for at slippe!
Men konkret:
Sygedagpengeafdelingen er tilsyneladende i stand til at fortælle, hvad der er bedst for dig - uden skelen til udsagn fra sagkyndige uden for det kommunale system: praktiserende læger, speciallæger, psykologer mv.
Børne- og Familieafdelingen er i stand til at rådgive forældre med handicappede børn - uden at skele til sagkyndige fra f.eks. Viso (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation), Filadelfia (en professionel national institution, der arbejder med epilepsi og senhjerneskader) mv.
Personligt oplevede jeg to gange at blive erklæret inhabil i den periode, jeg sad i byrådet, da jeg pba. henvendelser fra en borger, bad om en redegørelse i det relevante politiske udvalg. Det skal understreges, at jeg hverken delte økonomi eller andet med denne borger. Uden for det snævre kommunale system, vakte inhabilitetsafgørelsen undren - men jura er jo ikke en eksakt videnskab, vel?
Tanken om en borgerombudsmand/borgerrådgiver er sporadisk blevet nævnt igen for nylig fra både Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Da Sf i forbindelse med flere budgetseminarer foreslog det, fik forslaget en positiv – men ikke handlingsorienteret - modtagelse fra flere partier, men nej, måske »skal vi vente, til vi nærmer os det næste valg?« - kunne det være tanken? Uden at det er løsningen på alle udfordringer, kunne det være en god begyndelse i respekt for kommunens borgere.
Jeg kunne ønske at - og opfordre til - at politikerne, sammen med forvaltningerne i fællesskab repeterede kommunes værdigrundlag, og valgte at forholde sig konkret og operationelt til det - til gavn for alle borgere.
Tag lederskab, kære politikere!

Venlig hilsen

Elsemarie Trøst
SF Skive
Vester Fælled Vej 34
7800 Skive
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland