Gå til hovedindhold
Sport

Jeff Mensah hentet i Viborg FF

02-02-2015 KL. 11:59
Jeff Mensah ses her højt til vejs over holdkammerater fra Viborg FF. Nu gør han foråret i Skive IK. Arkivfoto
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
På sidstedagen for det såkaldte fodbold-transfervindue hentede Skive IK mandag formiddag en markant spiller ind i truppen.
Det er den 22-årige Jeff Mensah, hidtil aktiv for Viborg FF, som den lokale 1. divisonsklub nu har lavet en lejeaftale med.
Mensah blev »i overskud« i Viborg, som har hentet spændende offensive spillere i udlandet - og derfor fik SIK-sportschef Jesper Larsen muligheden.
- Et lejemål, som jeg er meget glad for, og som jeg er sikker på bliver til sportslig gavn og glæde. Jeff er prototypen på den type spillere, som vi ønsker: Ung, arbejdsom, lærevillig, og desuden er han en klassespiller med mange kompetencer. Han kan dække flere pladser, og jeg glæder mig til at integrere ham i truppen.
Parterne indgik en lejeaftale for foråret - og Jeff Mensah har masser af kampe for Viborg FF på sit cv, ligesom det er blevet til en U19-landskamp, fem stk. for U20-landsholdet og en for U21-landsholdet.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland