Gå til hovedindhold
Debat

Svar til Ole Dall

09-03-2015 KL. 12:05
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Tak til Skive Folkeblad og Chefredaktør Ole Dall for pludselig åbenhed. Da jeg svarede på din mail 3/3 var der da ikke lyst til at lægge videoen op, heller ikke i telefonsamtale 4/3 var lysten ret stor til at lægge videoen op. Jeres åbenhed kom først da i fik opfordringen i mit læserbrev bragt i lørdagens udgave af Skive Folkeblad. I føler jeg har angrebet Skive Folkeblad, det er vist kun for at få fokus væk fra de usandheder specielt Merete Just har skrevet om i udviklingsprojekterne.
Men måske det nu også var en god ide at lægge vores mailkorrespondance op?
Og hvordan skal jeg kunne have tillid til Merete Just og Ole Dall, der refererer fra lukkede møder;- vi har altid som politikere og på Skive Folkeblad haft fortrolighed til hinanden. Vi har kunnet give jer baggrundsviden uden I refererede fra samtalen, politikere og Skive Folkeblad har altid vist hinanden respekt, en respekt, der med jeres iver efter at udstille politikere og embedsmænd pludselig forsvandt.
Jeg kan kun give jer ret i, som skrevet i lørdagens avis, at det kunne se godt ud hvis tidligere borgmester Flemming Eskildsen rejste sig op og tog det ansvar han burde i udviklingsprojekterne.
Men at ofre over 3 millioner for denne besked er mange penge, og det er jeg ikke parat til.
Jeg angreb jer ikke, men bad jer bare om at skrive sandheden. Jeg synes, det er uanstændigt at skrive der er 20 millioner væk, når tallet er 10,2 millioner! Dette er i sig selv træls nok. I skriver om overforbrug i landsbyfonden som tilhører udviklingsafdeling, er det urimeligt at bede om, at I refererer rigtigt?
Ole Dall; du skriver I har mange positive tilbagemeldinger på jeres dækning af udviklingsprojekterne. Det ses ikke på den nyligt offentliggjorte statistik over dagblade, hvor I er eneste dagblad i Vestjyllands Storkreds, der har tilbagegang. Denne nyhed er Dall da også kommet let hen over.
Jeg har ikke mere, men kun et lille spørgsmål, som jeg håber at få svar på. Hvordan kan jeg købe garantbeviser og dermed få en aktie i Skive Folkeblad?

Mvh.

Preben Andersen
Viceborgmester
Dansk Folkeparti
Viborgvej 273
7840 Højslev

Svar: Skive Folkeblad har generelt et glimrende samarbejdsforhold med lokalpolitikere og embedsmænd - også om fortrolighed. Men hvis der kommer for borgerne vigtige oplysninger i et notat om fejlslagne og kostbare udviklingsprojekter, så vil Folkebladet selvfølgelig vægte information til borgerne højt. Og vi havde ikke indgået nogen aftale om fortrolighed vedr. notatet. og betvivler rimeligheden af at kalde det fortroligt. Vedrørende læsertal har Folkebladet aldrig nogensinde været i kontakt med så mange læsere som i det seneste halvår med tanke på vore samlede platforme, og Skive Folkeblads trykte udgave er f.eks fortsat markant større end Viborg Stifts Folkeblad og mere end dobbelt så stor som Morsø Folkeblad. Skive Folkeblad er et garantselskab med omkring 600 garanter. Som det sikkert er Preben Andersen bekendt, er nye garanter medlem af Radikale Venstre. Hvis Preben Andersen skal være garant vil det således kræve et opsigtsvækkende partiskifte! Til gengæld kan han være sikker på, at avisens indhold også fremover vil være præget af, at Folkebladet ønsker at være avis for alle borgere i lokalområdet.
O.D.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland