Gå til hovedindhold
Avisen Mener

Regerings-offensiv og R-profil

13-03-2015 KL. 20:09
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Af Ole Dall.
Meningsmålinger gør Helle Thorning-Schmidt klart mere populær som statsminister end Lars Løkke Rasmussen, der nu åbent erkender et »ringe renommé«.
Men et folketingsvalg er ikke et præsidentvalg, og i gårsdagens Wilke-meningsmåling i Jyllands-Posten er Socialdemokraterne som parti fortsat under resultat ved valget i 2011, som var det ringeste i 100 år for partiet. Og samlet er de partier, der ønsker Løkke som statsminister fortsat rimeligt klart i front med 93 mandater mod de 82, der vil pege på Thorning.
Der spekuleres selvklart i valgdatoer, men det logiske vil være, at en regeringschef først udskriver valg, når man står til at vinde - eller når det til september er sidste chance.
Helle Thorning-Schmidt har scoret point på at være en samlende statsminister i kølvandet på terrorangrebene i København. Men gradvist øges fokus på svigt i sikkerhedssystemerne - og på uløste samfundsproblemer i det hele taget.
Det tæller på plussiden for regeringen, at økonomi og beskæftigelse er i fremgang, men der skal mere til for at vinde valg. Der er også brug for driftssikre ministre, og f.eks var det uforståeligt, at sundhedsminister Nick Hækkerup (S) ikke endegyldigt fik begravet tankerne om at grave atomaffaldet ned i afgrunden, da han i onsdags skulle konkludere.
Det Radikale Venstre var første parti, der med landsmøderesolution - i øvrigt forfattet af Skivekredsens radikale - sagde nej tak til at grave atomaffaldet ned, og herefter fulgte parti på parti. Men de radikales ordfører, gruppeformand Camilla Hersom burde have forlangt af sundhedsministeren, at en nedgravning af atomaffaldet blev helt opgivet og at man fuldt og helt koncentrerer sig om et kontrolleret mellemlager.
I stedet kom Nick Hækkerup med et for svævende svar om, at man om et år skal træffe valg mellem slutdepot i undergrunden og en mellemlagerløsning. Han burde endda have skabt endnu større klarhed ved at gøre det til regeringens holdning at satse på et mellemlager på Risø. Det kunne formentlig også have fået opbakning fra de øvrige partiers ordførere.
Regeringen har brug for at komme mere i offensiven - og de radikale har brug for at få en stærkere profil i samarbejdet og som selvstændigt parti. Der er varslet integrations-udspil, formentlig et udkants-udspil og en mindre vækstpakke, men der er brug for noget mere ambitiøst. Hvis man skal vinde eller genvinde regeringsmagten skal man undertiden også se på noget af det modstanderne satser på - og undertiden erobre dele af den dagsorden.
Her kunne lavere skatter på arbejdsindkomst til alle være en glimrende mulighed - herunder ved at hæve beskæftigelsesfradraget så ikke mindst de lavere lønindkomster kommer til at mærke lettelsen positivt.
Hvis valgudskrivelsen først kommer i august, kunne man endda forestille sig, at et stærkt skatteudspil om lavere skatter på arbejde blev en del af finanslov-udspillet og valggrundlaget. Og vil Socialdemokraterne ikke være med til det, må de radikale under alle omstændigheder selv komme med et skatteudspil.
Når valget kommer, vil der være fælles gods hos S og R, men i valgkampen skal det heller ikke skjules, at det er to forskellige partier. For alt i verden skal S og R undgå den fejl som S og SF begik ved sidste valg, hvor de to partier helt smeltede sammen i ligegyldig enighed. Og de fik begge tærsk af vælgerne!
O.D.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Avisen Mener

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland