Gå til hovedindhold
Lokalt

1.355 træer sat i jorden

11-04-2015 KL. 14:14
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
1.335 borgere i Lem tog ved og plantede lørdag 1.300 skovtræer - eg, bøg og buske - i lysninger på Gartnerjorden og på Hvilshøj i Lem.
Desuden plantede de 55 frugttræer - æble, pære, blomme, kirsebær og hasselnød - på Gartnerjorden ved den nye bålhytte, som de også byggede på lørdag.
Bag arbejdet stod Lem Kulturnetværk, en forening, der er paraply for foreninger i Lem.
Plantningen af træerne indgår i en udvikling af Gartnerjorden til et rekreativt område, som borgere i Lem har skaffet 540.000 kroner til - inklusive deres eget bidrag med 750 frivillige arbejdstimer, som er værdisat til 100 kroner i timen, altså 75.000 kroner.
- Det gik rigtig godt. Folk synes, der var sjovt at deltage. De er meget positive over for projektet. De oplever det som deres projekt. Alle i Lem er positive over for det. Vi håber, der vil medvirke til at give mere liv i byen, oplyser Aage Dahl, medlem af Lem Kulturnetværk.
På billedet her ses tre generationer i Lem i arbejde. Fra Venstre: Mette Bak Jeppesen, Bente Bak og Alma Jeppsen, 6 år.
Lørdag den 25. april går det løs igen i Lem. Da skal borgere ud og have mærket omkring 25 kilometer stier i og omkring Lem af og forsynet dem med informations-standere ved interessepunkter.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland